![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0491.jpg)
Karakteristik af Suhm.
471
— hans Landsmænd de Danske saavelsom de Norske. Her
med forenede sig Kjærlighed til Næsten, som ytrede sig der
ved, at han ikke holdt sin Rigdom tilbage for sig selv og for
sine, men af et godt Hjærte delte med saa mange som muligt.
Det viste han ved en Godgjørenhed, som ikke var almindelig,
og som ofte blev udøvet i Stilhed, saa at mange først efter
hans Død fik at vide, hvilken godgjørende, hjælpsom Mand
der havde forladt dem. Saaledes fortæller
Jakob Baden
i sin
Sørgetale over Sulim42: »Han havde henlagt en vis Pengesum,
som de Fattige hver Uge, saavel paa Landet som i Byen,
kunde kræve som deres egen. Men han vidste, at Trang af
hjælpes snarere ved at formindske Armoden end ved at under
støtte den. Derfor tog han mangen Fattigmands Barn, som
han vilde frelse fra Armodens Smitte, bort fra Forældrene,
lod det opdrage og oplære ved et Haandværk eller anden an
stændig Næringsvej, og trak ikke Haanden tilbage, førend det
havde lært en Kunst, hvorved det paa en ærlig Maade kunde
fortjene Brødet for sig og Familie. Saae han end imellem
sine Velgjerninger spildte eller paa Utaknemmelige forødede,
saa lod han sig derved dog ikke standse i sit velgjørende Løb.
Han tænkte som Landmanden, der, naar han med sin Haand
har betroet Saakornet til Jorden, finder sig i, om ikke Alt
kommer frem, og er fornøjet, naar det, som bærer, frembringer
desto rigere og overflødigere Frugter.«
Det er om Mennesker her tales, som vare af fattig Stand.
Men Suhm med det kjærlige Hjærte var ogsaa velgjørende
mod dem, som vare af bedre Stand, men levede i fattige Kaar.
Saaledes hjalp han mange islandske Studerende, som fik runde
lig Betaling for det Afskrivnings-Arbejde, de udførte for ham
han gav
Thorkelin
en fast aarlig Løn for at udføre et Arbejde
for sig; paa en Tid, da
Edvard Storm
var i Trang, gav Sulim
ham en aarlig Pension, og det er ikke usandsynligt, at Suhm
har hjulpet
Johannes Ewald,
0111
dette end ikke findes omtalt
noget Sted — tydeligt *. Men han siger et Sted, at
Carstens
i de varmeste Ord en Skaal for Suhm, »en af Danmarks og Norges Riges
største og bedste Mænd, han leve!« J. C. lode, Prosaiske Skrifter, I. Kbh.
1793, S. 204— 5.
* I
Rahbeks
Kantate til Universitetets Sørgefest over Suhm forekommer
der et Sted, hvor Storm og Ewald nævnes som Førere for de unge Digtere,
hvem Suhm har støttet.