496 / 610
Karakteristik af Suhm.
475
melse af, at de Danske ikke trivedes der, men at de foretrak
deres eget Hjem og deres nære Frænder og Venner.
Man
tænke sig f. Ex. en Mand som Luxdorph i saadanne Kredse,
denne fint dannede, og dog saa jævne Personlighed! Men det
samme var Tilfældet med Suhm; ham finder man ikke næv
net blandt dem, der kom i de Fremmedes Kredse. Mon disse
Mænd og deres L ige, der ikke vare som Jens Baggesen, ikke
vilde have befundet sig der som Spurve i Tranedands? Suhm
kom i det Brunske Hus, hvilket maaske nærmest var for
anlediget ved, at Fru Christiane Suhm og Fru Frederikke
Brun vare Ungdomsveninder.
Om Venskab skriver Suhm en Gang46: »Af egen Erfaren
hed kan jeg sige, at de meget fromme, føjelige og behagelige
Mennesker vel ere meget skikkede til daglig Omgang og Sam
kvem, vel og kunne blive Elis Venner og bevise En mange
Tjenester; men til det meget stærke, faste og urokkelige Ven
skab ere de sjelden oplagte; Nej! hertil udfordres gemenligen
strenge, vanskelige, morøse og faste Folk, som ikke let ind-
gaa Venskab, saadanne, der tro at ære andre med deres Ven
skab, og ogsaa derfor udsøge saadanne, hvis Venskab de tro
at ære dem*.
A f slige har man sjelden flere end een Ven,
højst tvende, i sin hele Levetid.
Saadan var Magister Dass.«
Det er vist ikke mange, der have havt Mod til at definere
Venskab paa den Maade.
Det var Suhm magtpaaliggende, at leve i Fred og Bo, og
han sørgede for at holde Alt fjærnt, som kunde bringe Sindet
i stærk Bevægelse.
Det var saaledes en Grundsætning lor
ham, aldrig at indlade sig i Polemik.
Han skriver herom:
»Kritiker over sine Skrifter bør man aldrig besvare; det gode
i dem bør man rette sig efter og forandre efter dem i andet
Oplag eller i nye Skrifter, og det vrange eller slette besvarer
sig selv. Desuden ere vi kun saadanne smaae ubetydelige
Punkter i det Hele, baade i Henseende til Tid og Rum, at vi
ved Besvarelser og Forsvarsskrifter Intet vinde hos Efterkom
merne, og i Nærværende kun g'jøre os latterlige; hvortil kom
mer, at det første Indtryk bliver gjerne ved, og at hel faae
læse Forsvarsskrifter; det gamle
Calumniare audacter
gjæl-
der her.«
* o. ved hvis Venskab de tro sig selv hædrede.