500 / 610
Karakteristik af Suhm.
479
tror, at det Parti, man er født i, har absolut Ret i alle Ting
og de andre Uret i Alt, det kommer alene af vrang og ind
skrænket Forstand.« Han bemærker endvidere: »Besynderligt
er det, at Protestanterne anbefale, at alle bør forske og vide
og indse, hvorfor de tro, og dog alt for ofte derhos paastaa,
at Forskningen skal falde ud som de symboliske Bøger fore
skrive, og Enhver tro som hans Kirke troer. Vel sandt, at
Liv og Gods ere nu sikre, men man lider dog i mange Maa-
der, naar man viger fra den herskende Kirke, man er født i.
Dette er ganske imod Protestantismens Aand, og skal det an
sees for Ret, saa havde vore Fædre Uret, som i det sextende
Sæculo forlode den romerske Lære *. Religionsfrihed bør være
uindskrænket og fuldkommen, thi ellers falder man igjen til
Papisteri. Det kan være mig lige meget, enten den hedder
Pave, Konge, Kejser, Første, Bisp, Konsistorium, Staten, som
byder mig at tro og indskrænker min Frihed heri. Saalænge
derfor det Ord og den Sag herskende Kirke høres og bruges,
saalænge er Religionen ej fri. Sligt skeer ej i Amerika. Efter
megen Forskning er jeg overbevist om, at Protestantismus er
den sande Lære, men slig Overbevisning bør være virkelig
og frivillig hos alle.«
En Mand med saadanne Anskuelser vil man regne for at
høre ind under det man kalder Latitudinarisme, men man
kan ikke nægte, at der hos Suhm bagved ligger et stærkt
religiøst bevæget Sind.
Forsaavidt kan man kalde ham en
smuk Repræsentant for Oplysningens Tidsalder.
Med disse
Anskuelser hænger sammen Suhms Krav paa Tolerance. Han
betragtede det som en Livssag for Mennesket, at kunne tænke
* »Denne væsentlige Forskjel bliver evig mellem Protestantismus og
Katholicismus, at den første byder at forske, den sidste at tro, den første
gjor Frie, den sidste gjør Slaver.« Saml. Skrifter, X., S. 143. — Suhm har
skrevet et Stykke med Titel: »Nabonassars Drøm oversat af det Chaldæiske
ved Forfatteren af Sigrid.« Det blev trykt i »Minerva,« 1785, II., S. 319—384,
men er tildels skrevet allerede i Aaret 1749, altsaa da Suhm var 21 Aar
gammel. Forfatter-Betegnelsen med Sigrid er naturligvis fra Aaret 1785.
I en Anmeldelse af Stykket i lærde Tidender, 1790, S. 786, siges om det, at
det »giver Beskrivelse over forskjellige Tiders og Folkeslags Sæder, især
deres Religionsskikke, viser det Fornuftstridige deri, samt det, del’ fra Tid
til anden er skeet til det Bedre.« Disse Bemærkninger give ikke noget
tydeligt Begreb om Stykkets Indhold. Dette er nemlig en satirisk Kritik af
Islamisme, Katholicisme, Munkevæsen, Jesuitisme, Inkvisition.