Karakteristik af Suhm.
485
styrke nok til at staa imod. Det hænger sammen med Suhms
gode Karakter, men svage Karakter. Som tidligere omtalt i
denne Biografi er det først i anden Halvdel af det nittende
Aarhundrede, at det gjennem Literaturen er kommet til al
mindelig Kundskab, at Suhm havde en sandselig Natur; men
denne Viden har ført med sig, at hans Svaghed næsten er
kommen til at dække over hans gode Sider; ja, det kan hæn-
des, at naar man nu nævner Navnet Suhm, hører man først en
Bemærkning som denne:-»det var nok en slem Mand, der var
meget sandselig.« Nu er Sagen den, at Suhm i sin Forfattervirk
somhed ikke paa nogen Maade har givet Anledning til Bekla
gelse over, at Tonen i hans Skrifter var lasciv, tværtimod, han
har altid løftet de gode Sæder højt og lagt sine Medmennesker
paa Hjærte, at leve sædeligt. Samfundet har ikke taget nogen
Skade, som kan tilskrives Suhm. I et engelsk Tidsskrift,
hvor Talen er om Horatio Nelson, er der sagt nogle Ord, som
kunne finde nogen Anvendelse paa Suhm51: »Ofte er det mu
ligt, og, hvor det er muligt, er det ofte sømmeligt for en Bio
graf, at drage et Slør for betydelige Mænds sexuelle Uregel
mæssigheder. Nelson’s egen Opførsel tilsteder ikke en saadan
Fremgangsmaade i hans Sag. Men Biografen er ikke en Cen
sor. Det er snarere hans Hverv i et saadant Tilfælde, at for
tælle end at dømme; og saa vidt som der kræves en Dom af
ham, saa hør han mildne sin Dom med den Kjærlighed, som
»haaber Alt« og som »ikke tænker paa Ondt.««
I Afhandlingen om Suhm og den Angellske Familie er
det omtalt, at Fru Karen Suhm ved Aaret 1776 tænkte paa
Skilsmisse, at en af Grundene var den, at Suhm brugte for
mange Penge, at der var Sigtelser imod ham for at spille i
Lotteriet, i hvilken Henseende han dog vist har været uskyldig,
da Luxdorph noterer i sin Almanak under den
6
. December
1778: »Suhm lader sætte i Adr. Cont. Aviserne at han ikke
spiller i Tallotteriet.« Denne Sigtelse imod Suhm er bleven
omtalt for mange Aar siden af
Gustav Ludvig Baden
i hans
»Christian den Syvendes Regjerings Aarbog52.« Han citerer
Suhms Avertissement — det staar allerforrest i »Adresseavisen«
for den 5. December 1777, trykt med latinske Bogstaver —
og lyder saaledes: