512 / 610
Suhms Læsning.
491
»Dette Værk er et Mesterstykke, værdig at læses, igjen læses,
overvejes, og dets Indhold at føres i Øvelse af alle Øvrigheds
personer.«
Adam Smith
kjendte han. Skjøndt det ikke var
hans Livs Maal, at tage Del i Statens Styrelse, saa fandt han
dog Lejlighed til at skrive i statsøkonomisk Retning og til at
udtale sig om politiske Spørgsmaal paa en saadan Maade og
i en saadan Aand, at man kunde holde ham for at være Di
scipel af en Mand som
Turgot.
Suhms religiøse og theologiske, hans filosofiske, hans
statsvidenskabelige og politiske Læsning i Forbindelse med
den Friheds-Trang, som boede i ham fra hans tidligste Tid,
aabnede hans Øje for, hvor meget hæmmende der var i
mangfoldige Forhold, under hvilke det danske og norske
Folk levede paa hans Tid. Uforskrækket trængte han paa,
for at hjælpe til at bryde Baandene, der strammede, og hap
gjorde det ikke i store Bøger, ikke i lange, docerende Udvik
linger; han fremsatte sin Kritik, sine Meninger, sine Reform-
Forslag i smaae, let læselige Skrifter, han kom ofte tilbage til
de samme Tanker, og han hjalp utvivlsomt til at mange af
hans Læsere ret fik fat paa, hvorhen det var, at Fremskridtet
skulde gaa. Men han sagde 1774 i Brevet til Oeder: »Vi ere
og blive desværre dog et Folk af Slaver, og næppe have vi
været større Slaver end nu,« en utaalmodig Ytring, som Tan
ken om det saakaldte Guldbergske Regimente fremkaldte hos
ham. Oplevede han end at see nogle af sine Ønsker op
fyldte, saa indeholdt de 42 Paragrafer i »Euphron« saa mange
Reform-Forslag, at der maatte gaa flere Menneskealdre hen,
før de alle kunde blive bragte ud i Livet. Suhm indtager en
smuk Plads i Oplysningens Tidsalder; thi han var en Tals
mand for Frihed i sit Fødeland, han var en Stridsmand for
alt det Humane, der var oppe i Tiden, han var en Ordførende
for dem, der vilde lade Kjærlighed til Næsten faa et Udslag
derved, at de Svagere i Samfundet, de, som i Tidernes Løb
vare bievne trængte tilbage, kunde blive løftede og kunde faa
Del i mange af de Goder, som de Mægtigere, de Rigere nød,
— men han var det i det Stille.
Den gamle græske og latinske Literatur havde en stor
Beundrer og en flittig Dyrker i Suhm, der blandt de gamle
Forfattere fandt adskillige, som han ret fordybede sig i. Blandt
de græske Skribenter satte han især
Platon
højt. Han skriver