![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0515.jpg)
Historikeren Suhm.
495
denne Del af Historien til Kulturhistorie. Den interesserede
Suhm i høj Grad og han forfattede en Række Afhandlinger,
som havde kulturhistoriske Æmner til Gjenstand, nemlig for
uden de tidligere nævnte: »de Danskes og Norskes Handel og
Sejlads i den hedenske Tid, . . . i det ellevte Seculo;« »Historien
af den danske Agerdyrkning og Landvæsen;« Afhandlingen om
Økonomien i Norge kan paa en Maade ogsaa regnes hertil.
I Lærebogen: »Danmarks, Norges og Holstens Historie« er
det Kulturhistoriske bestandig fremhævet, og i Skriftet: »Tids
regning til Ungdommens Nytte« finder man Opfindelsernes og
de Lærdes Historie medtaget.
Noget monografisk Arbejde af liistorisk-politisk Indhold
har Suhm ikke skrevet. Dette kan ligge i, at hans Ævner
ikke strakte til til at udrede de fine Traade, der saa ofte
danne Politikens Væv, og i Mangel paa Materiale; men det
kan ogsaa hænge sammen med hans Karakter. Thi hans
gode Hjærte, hans Medfølelse for sine Medmennesker, hans
Lyst til at hjælpe andre kunde opfordre ham til at beskjæftige
sig med de Sider af Historien, hvor Følelsen var en be
vægende Kraft, medens hans Antipathi imod Regjering, mod
Ministre, mod Hof stødte ham bort fra at fordybe sig i den
politiske Historie. At dette forholder sig saaledes, kan støttes
med en Udtalelse af ham selv. Han skriver nemlig et Sted i
»Rlandede Tanker«: »Historien indeholder intet andet end et
Væv af Uretfærdighed, Nedtrykkelse, Ulykker, Despotisme,
Hierarclii, Adel-Stolthed; man finder, at Dyden haver næsten
altid lidt ilde, og Lasten triumferet. Sligt haver ofte gjort
mig kjed af Historien og opvakt det Ønske, at jeg havde vendt
mig til Naturen, hvor alting er herligt og skjønt og i sand
Overensstemmelse; men da Historien har dog usigelig sin
store Nytte og jeg har saa længe studeret den, saa er jeg ble
ven den tro, overbevist om, at Intet hindrer mere Fremgang
i Videnskaber end at springe fra den ene til den anden.«
Et andetsted skriver han: »Jeg vil heller ride paa Ivjæp med
Sokrates end med Alexander tvinge Verden.« Der kan ikke
være nogen Tvivl
0111
, at det er den store, den politiske Hi
storie, han her har liavt i Tanker, og man kunde lorestille
sig, at, da disse Bemærkninger ere nedskrevne 1793, var det
den franske Revolution, hvis Udvikling forfærdede Suhm, som
virkede saaledes paa ham, at han blev mismodig ligeoverior