515 / 610
494
Peter Frederik Suhm.
historiske Videnskab, om Historieforskning, om Historieskriv
ning? Han har engang lovet at ville levere til Tidsskriftet
»Samleren«: »Betragtninger over Historie og Historieskrivere,«
men denne Afhandling kom ikke58; han har aldrig udtalt sig i
Sammenhæng om disse Æmner, men spredte paa forskjellige
Steder i hans Skrifter findes der Ytringer, som kunne benyttes
til at danne sig en Mening om hans Opfattelse, idetmindste i
nogle Henseender. Dog maa man ikke vente at finde Antyd
ninger af Noget, som gaar i Retning af Historiens Filosofi,
hvortil der vilde kræves Definitioner og en Systematisering, i
hvilket det dels laa udenfor Suhms Ævner dels udenfor hans
Lyst at fordybe sig. Man vil vist snart komme paa det Rene
med, at hans Opfattelse nærmest beroede paa Stemning, paa
Følelse, derimod ikke paa noget bredere filosofisk Ræsonnement.
Suhm delte Historien i to Dele, som han kaldte den bor
gerlige Historie og Videnskabernes Historie. Han skriver (1764):
»Enhver upartisk skal finde, at den borgerlige og end mere
Kirke-Historien ere ej nær saa meget til Menneskenes Ære
som Historien af Videnskaberne; thi hvad den første angaar,
da handler den
0111
Krige og Stats-Greber, hvor Vold og List
jævnlig forekomme, der med Ulykker have opfyldt Jorden,
og den anden viser, hvad Uheld Overtro og Vantro kan afsted-
bringe, og hvorledes Theologerne, der ej tillige ere sunde Filo
sofer, opfylde alle Ting med Kiv og Mord for ringe, ja rent
ud pedantiske Ting. Videnskabernes Historie forestiller os
derimod Borgere, der arbejde paa deres Medborgeres Velfærd
og Nytte, saa vel her som hisset.« Idet han da begynder paa
et omfattende Værk, hvis første Afsnit hedder: »Forsøg til et
Udkast af Videnskabers og Kunsters Historie fra Jordens Dan
nelse af og til Syndfloden,« og hvis Fortsættelse hedder:
»Skilderi af Verden,« og gaar fra Syndfloden til Isaks Død,
uden at blive fortsat videre, skriver lian: »Ingen maa for
undre sig over,
0111
han enten aldeles ikke eller og efter sine
Tanker ej tilstrækkelig og udførlig finder afhandlet Ting, som
han mener at burde staa i en saadan Bog. Derimod skal,
hvor Tydeligheden og Sammenhængen det udfordrer, adskil
ligt medtages af Skikkenes, Religionens, Lovenes og den bor
gerlige og Kirke-Historien, samt overalt den egentlige saa-
kaldte lærde Historie forklares, i Henseende til sine vigtigste
Dele.« Vil man omskrive dette med et andet Ord, saa bliver