513 / 610
492
Peter Frederik Suhm.
(allerede 1758)57: »Jeg veed vel, at der ere mange, som for
agte ham, men de ere saadanne, som aldrig have læst ham;
thi det er umuligt, at en, der haver læst ham, kan foragte
ham, om han just ikke sætter saa stor Pris paa ham som jeg,
hvilket beror paa en Samling og Overensstemmelse af mange-
liaande Tanker, som sjælden træffer ind hos to, end sige hos
tiere at være den samme. Hvad lians Stil særdeles angaar,
og den utrolige Fornøjelse,som den meddeler sine Læsere,
da er Ingen istand til at dømme fuldkommen
0111
den, som
maa lade sig nøje med at læse ham i en Oversættelse, saa-
som en stor Del af Stilens Smuklied beror paa den Flyden-
hed, Ordrigdom og fornemmelig Harmoni, hvilke det græske
Sprog besidder frem for noget andet, og hvoraf Plato har, som
den største Mester, vidst at benytte sig, saa at alle hans Sam
taler opfylde Øret og Sindet med samme Harmoni og Sødhed
som de bedste Vers, og det uden at tabe noget af deres Tyde
lighed, Anstændighed, Ærbarhed og Sandhed.«
Af de latinske Forfattere var
Horats
den foretrukne; »han
er,« skriver Suhm 1763, »altid i mine Hænder,
0111
Sommeren
særdeles, naar jeg gaar ud at spadsere, da er han min
comes
individuus
.« Suhm forfattede den Gang nogle exegetiske An
mærkninger til Horats, og føjede hertil en Bedømmelse af
ham, som ingenlunde er uheldig affattet.
Den nyere engelske og franske Literatur har Suhm læst
flittig. De engelske Romanforfattere fra det 18. Aarhundrede
satte han højt, de
Ossianske
Digte beundrede han.
Voltaire
og
Rousseaa
fængslede ham, om de ogsaa i mange Henseender
stødte ham bort, men han maatte bøje sig for disse For
fatteres udmærkede Sprog og de mange »ugemene, fine og som
oftest nye Tanker,« som han fandt i deres Skrifter. Den let
færdige Tone, som gik igjennem de franske Romaner, stod
ham imod. Den samtidige tydske Literatur vakte hans Op
mærksomhed paa Grund af det mærkelige Opsving Sproget
tog, medens det tidligere ikke var saa udviklet som det ita
lienske, det franske og det engelske, og alle de nye tydske
Forfattere, hvis Skrifter faldt ind under det Skjønne, vare
ham vel bekjendte.
Den svenske Literatur taler Suhm om som af Selvsyn,
hvilket er naturligt nok, da hans Forbindelser med svenske
Forfattere og Lærde kunde give ham Oplysning
0111
hvad der