PeterFrederikSuhm

Historikeren Suhm.

497

Der er blevet gjort opmærksom paa, at det er

Leibniz,

som har udtalt og gjennemført den store Sandhed, at Histo

rien alene hviler paa Kildernes Vidnesbyrd: »zn

historia testi-

moniis nitendum esse,«

»in historia vetere testibus est opus,«

at det var dette Princip, der ogsaa laa til Grund for hele

Grams Forskning. Det er ogsaa blevet fremhævet, at Leibniz

ønsker, at Vidnesbyrdene blive trykte, og at der paa Vidnes

byrdene maa anvendes en kritisk Fremgangsmaade, da ellers

Døren og Porten holdes aaben for Opdigtelser, idet man be-

raaber sig paa sin gode Smag, og det er sagt, at disse Leib-

niz’s Ord kunne betragtes som Programmet for Grams og

Langebeks Virksomhed, skjøndt de ikke have læst dem. Det

er med Eftertryk, at Leibniz’s Ytringer ere bievne fremhævede,

og det fortjener derfor at nævnes, under hvilke Forhold Leib

niz har udtalt dem.

Leibniz havde til Opgave, at skrive det brunsvigske Huses

Historie, og her fik han det Problem at løse, at undersøge,

hvorledes det forholdt sig med Slægtskabet imellem Huset

Este og det welfiske Hus, og om muligt at dokumentere det.

Paa en længere Rejse, som han foretog sig over Wien til Ita

lien, for at samle Materiale til sit Værk, skrev han i Januar

1688 fra Nürnberg et Brev til Friherre Heinr. Julius von Blum,

i hvilket han omtalte, hvad Maalet var for hans Rejse, hvad

Grunden var til at han nu var i Nürnberg, og han siger da:

»Quæ Pigna, Bucelinus et similes excogitant potius quam in-

veniunt, mei similibus non satisfaciunt. Didici, in mathematicis

ingenio, in natura experimentis, in legibus divinis humanisque

auctoritate, in historia testimoniis nitendum esse.«

Af de For

fattere, som han her nævner, har Jo. Bt. Pigna skrevet et

Værk med Titel: »Historia de’ principi di Este, Ferrara 1570,

Fol.,« i hvilket han behandler det romerske Kejserriges Hi

storie indtil 1476. Bogen udkom i latinsk og tydsk Over

sættelse og den maa da vist have tilfredsstillet i Slutningen af

det sextende Aarhundrede. Men Historien er givet i en fort

sat Fortælling uden Dokumentering, og et Aarhundrede senere

kunde Leibniz ikke slaa sig til Ro med hvad Pigna fortalte

om den ægteskabelige Forbindelse mellem Huset Este og det

welfiske Hus. Gbr. Bucelinus er Forfatter til »Germania topo-

chrono-stemmatographica sacra et profana, Ulmæ 1662—78,«

Bind i Folio, i hvilket Værk der indeholdes en stor Mængde

Bruun, P. F. Suhm.