PeterFrederikSuhm

Historikeren Suhm.

5 0 1

sidde

prudentia,

var den forstandige Mand*; Suhm var ingen

lunde uden Forstand, men han var desuden noget af en Dig

ter, og Fantasien kunde raade for stærkt hos ham. Thi vel

er det sandt, at Historikeren skal bygge paa »Vidnesbyrdene,«

men af »Vidnesbyrdene« alene faar man kun Materiale til

Historie, ikke Historie selv, det sker først, naar Historikeren

forklarer, forbinder »Vidnesbyrdene,« og her kommer det nok

saa meget an paa, at bruge sin Forstand som paa at bruge

sin Følelse, og her kommer det an paa, i Tide at bryde af

og at dekretere:

non liquet,

naar Afstandene mellem »Vidnes

byrdene« ere for store til at en Forbindelse imellem dem kan

bringes tilveje. Gram sigtede nu sine Kilder med Klogskab,

medens for Suhm altfor ofte alle Kilder, alle Forfattere, hos

hvem der var Noget at finde

0111

et omspurgt Æmne, paa en

Maade vare lige gode og havde Ret til at høres. Dette hang

vistnok noget sammen med den Samvittighedsfuldhed og Sand-

hedskjærlighed, som en Historiker efter hans Mening bør lade

komme til Syne i sine Arbejder, og som han selv satte som

et Maal for sin Forskning; thi derved paatvang han ikke sine

Læsere sine egne Meninger, sin egen Opfattelse, men han lagde

Alt til Rette, saa at Læserne selv kunde arbejde med og vælge

den Mening, som de syntes var den rigtigste; han vilde »over

lade meget til Læserens Tanke og Flid,« — tilvisse en smuk

moralsk Opfattelse, men tilsyneladende næppe en meget viden

skabelig. Og dog, ere ikke de allerfleste historiske Værker

skrevne saaledes, at de forstandige, eftertænksomme Læsere

stedse under Læsningen af dem maa arbejde med og overveje,

om de kunne billige Forfatternes Fremstilling og tiltræde deres

Meninger**? Hvad der manglede Suhm, kan vist siges at have

været Skarphed i Syn og Tanke og Ævne til at begrændse sig.

* Men Gram kunde ogsaa finde paa forvovne Tanker. I sine »Forbed

ringer til Kong Valdemar Christoffersøns Historie« siger han: »Jeg er i

Tanke, at Skriften og Figurerne paa K. Harald Gormssøns og Dronning

Thyres Stene, ved Jellinge, ere bievne udgravede i hans [o. Kong Valdemar

Christoffersøns] Tid.« Det Kjøbenh. Videnskab-Selskabs Skrifter, IV., Kbh.

1750, S. 198, Anm.

** I en Artikel om

S. Gardiners

Skrift »History of the Commonwealth

and Protectorate, I— II., Lond. 1894— 97,« siges i The Quarterly Review, Vol.

187, 1898, S. 446, i Anledning af den Maade, paa hvilken Gardiner har be

nyttet sit Materiale: »The reader is made to be a judge as well as a learner.«