Previous Page  525 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 525 / 610 Next Page
Page Background

504

Peter Frederik Suhm.

Gjerning at vise sin Glæde derover. Da Indfødsretsloven var

givet, lod han en Medaille præge til Erindring om denne vel-

gjørende L ov 63; og dengang Stavnsbaandet var blevet løst, og

der blev indbudt til at indsamle Penge for at rejse Friheds­

støtten til Minde herom, da stod Suhms Navn som det første

blandt de sex Indbyderes Navne64.

Da Rahbek holdt Mindetalen over Suhm i Det forenede

Selskab, sluttede han med følgende Ord, som gjentages her

ved Slutningen af Suhms Biografi:

»Vee os, om vi forglemme, at den eneste ham værdige

Skjønsomhed, Hæder og Tak er, at vi stadigen hukomme,

troligen følge hvad han ved Lære, og end mer ved Exempel

indskærpede os: at elske Fædrelandet fremfor Alt, i Sæders

Forbedring og Kundskabs Udbredelse at vise den ægte Fædre­

landskærlighed, og til at opnaa dette Maal agte hver Møje,

hver Bekostning, hver Opofrelse ringe.«