Previous Page  521 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 521 / 610 Next Page
Page Background

500

Peter Frederik Suhm.

Pertz,

1843—46. Her er en historisk Fortælling, som i sit

Anlæg noget minder om Suhms »Historie af Danmark,« idet

Leibniz opfatter Begrebet »imperium occidens« meget vidt,

saa at Kejserrigets Naboer drages ind med i Fortællingen;

Leibniz’s Værk er holdt annalistisk, og mange Aktstykker ere

meddelte paa de Steder i det, hvor de efter Tiden, da de ere

udstedte, eller efter deres Indhold høre hjemme.

Men for Historikeren kommer det an paa, foruden at have

Vidnesbyrdene til sin Raadighed, at forstaa dem og vide at

bruge dem paa den rette Maade. Og hvorledes brugte Suhm

dem? Det maa være en Historikers Opgave, at give en Skil­

dring af en svunden Tids Begivenheder, som, saavidt muligt,

stemmer med Virkeligheden, med Sandheden. Denne maa

søges, og det maa skee ved at fjærne det Urigtige, det Usande,

det Falske. Aristoteles har sagt:

rfjs oocpiag ^aniGria,«

o. gjennem Tvivlen skal man naa til Visdom, til Vished. Den

historiske Tvivl kjendte Suhm godt, og han vidste, hvad den

kan føre til, naar den ikke bliver tøjlet. Han skriver saaledes,

1793: »Den sandeste Tildragelse kan gjøres fordægtig ved en

Tvivl og naar man paa det allernøjeste vil udforske hver ringe

Omstændighed, som Historien enten ikke har vidst eller som

umærkelig forbigaaet.«

Læse, excerpere, samle, ordne, det forstod Suhm; men

forstod han ogsaa gjennem Tvivlen, gjennem at skille det rig­

tige fra det urigtige, det ægte fra det uægte, at naa til Sand­

heden? Med andre Ord, vidste han, hvad Kritik er, forstod

han at kriticere? Man vilde gjøre Suhm Uret, hvis man paa­

stod, at han skrev uden Kritik, thi han kriticerede egentlig

altid. Men der er Forskjæl paa Kritik efter dens Natur, som

udøver Kritiken. Der er Forskjæl paa en Kritiker som Gram

og en Kritiker som Suhm. Gram var Filolog, før han blev

Historiker; han medbragte til sine historiske Studier Øvelse i

at læse gamle Haandskrifter og Øvelse i at kriticere Texter,

og han havde her et Forspring fremfor alle dem, som i tid­

ligere Tid havde givet sig af med at behandle Danmarks Hi­

storie; han var den rolige, besindige Mand; han var en skarp­

seende, en robust Kritiker. Suhm var den livlige, varme, føl­

somme Mand, han var en blød Kritiker. Gram, som i sin

ovenfor nævnte Fortale erindrer om, at Historikeren maa be