521 / 610
500
Peter Frederik Suhm.
Pertz,
1843—46. Her er en historisk Fortælling, som i sit
Anlæg noget minder om Suhms »Historie af Danmark,« idet
Leibniz opfatter Begrebet »imperium occidens« meget vidt,
saa at Kejserrigets Naboer drages ind med i Fortællingen;
Leibniz’s Værk er holdt annalistisk, og mange Aktstykker ere
meddelte paa de Steder i det, hvor de efter Tiden, da de ere
udstedte, eller efter deres Indhold høre hjemme.
Men for Historikeren kommer det an paa, foruden at have
Vidnesbyrdene til sin Raadighed, at forstaa dem og vide at
bruge dem paa den rette Maade. Og hvorledes brugte Suhm
dem? Det maa være en Historikers Opgave, at give en Skil
dring af en svunden Tids Begivenheder, som, saavidt muligt,
stemmer med Virkeligheden, med Sandheden. Denne maa
søges, og det maa skee ved at fjærne det Urigtige, det Usande,
det Falske. Aristoteles har sagt:
rfjs oocpiag ^aniGria,«
o. gjennem Tvivlen skal man naa til Visdom, til Vished. Den
historiske Tvivl kjendte Suhm godt, og han vidste, hvad den
kan føre til, naar den ikke bliver tøjlet. Han skriver saaledes,
1793: »Den sandeste Tildragelse kan gjøres fordægtig ved en
Tvivl og naar man paa det allernøjeste vil udforske hver ringe
Omstændighed, som Historien enten ikke har vidst eller som
umærkelig forbigaaet.«
Læse, excerpere, samle, ordne, det forstod Suhm; men
forstod han ogsaa gjennem Tvivlen, gjennem at skille det rig
tige fra det urigtige, det ægte fra det uægte, at naa til Sand
heden? Med andre Ord, vidste han, hvad Kritik er, forstod
han at kriticere? Man vilde gjøre Suhm Uret, hvis man paa
stod, at han skrev uden Kritik, thi han kriticerede egentlig
altid. Men der er Forskjæl paa Kritik efter dens Natur, som
udøver Kritiken. Der er Forskjæl paa en Kritiker som Gram
og en Kritiker som Suhm. Gram var Filolog, før han blev
Historiker; han medbragte til sine historiske Studier Øvelse i
at læse gamle Haandskrifter og Øvelse i at kriticere Texter,
og han havde her et Forspring fremfor alle dem, som i tid
ligere Tid havde givet sig af med at behandle Danmarks Hi
storie; han var den rolige, besindige Mand; han var en skarp
seende, en robust Kritiker. Suhm var den livlige, varme, føl
somme Mand, han var en blød Kritiker. Gram, som i sin
ovenfor nævnte Fortale erindrer om, at Historikeren maa be