PeterFrederikSuhm

496

Peter Frederik Suhm.

de historiske Studier. Men det Sandsynligste er, at en saadan

mismodig Stemning har berørt ham tidligere; thi i Fortalen

til sin lille Bog fra 1773 »Tids-Regning til Ungdommens Nytte«

har han paa lignende Maade skrevet om den politiske Histo

rie og om den Ulyst, han nærede for den*.

Suhm, der havde læst saa meget, kjendte utvivlsomt Alt,

hvad der var fremhævet som Betingelsen og som Maalet for

Historien.

Han har læst hvad

Prokopius

har sag t59, at

»QijtOQixfj gev n^énsiv deivorgra, nonjcixfi ds gv&OTtoiLav, ovy-

YQcefpfi dé ahrjd-eiav.«

Han har vist læst hvad

Leibniz

har sagt:

»Historiæ publicæ est, nihil falsi dicere, arcanæ præterea nihil

veri non dicere,«

og hvis dette Sted er undgaaet ham, saa har

han ganske sikkert kjendt Leibniz’s Forgænger

Marcus Tullius

Cicero,

som i sit Skrift om Taleren siger:

»Qvis nescit, primam

esse historiæ legem, ne quid falsi dicere audeat? deinde ne quid

veri non audeat?«

Hvilke Ord idetmindste i forrige Aar-

hundrede have været alle Historieskriveres fælles Gods, saa at

Gram anfører dem i sin Fortale til Johan Møllers Cimbria

literata, uden at nævne Cicero som Kilden til dem. Suhm

har nu paa mere end et Sted fremhævet, at det i hans histo

riske Forskninger var ham om Sandheden at gjøre. Han skri

ver 1764 i sit »Forsøg til et Udkast af Videnskabers og Kun

sters Historie fra Jordens Dannelse af og til Syndfloden:«

»Det skal være mig nok, om jeg ikkun kan blive saa lykke

lig, at lægge nogle faae Sandheder for Dagen.« Han skriver i

»Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den

gamle danske og norske Historie«: »Jeg vil holde mig nok

som belønnet for mit Arbejde, om jeg ikkun udfinder en ene

ste Sandhed i Historien om vort Folks Herkomst ved Spro

gene oplyst. Sandheden er, efter mine Tanker, saa smuk, saa

ædel, det maa være en liden eller en stor Sandhed, at ingen

Møje, ingen Bekostning er for stor for at finde denne rene Skat.«

Historien skal fortælle om Begivenhederne, men det maa

skee med Varsomhed og Betænksomhed; Alt maa nøje over

vejes og undersøges, Intet maa tilsættes og forandres, Sand

heden maa følges og ikke udpyntes. Men hvad er det, som

skal fremdrages og fortælles**?

* Sml. ovenfor S. 174—75.

** Ved de Betragtninger, som følge, er der tænkt paa Suhms store »Hi

storie af Danmark,« ikke paa de indledende Skrifter til den.