514 / 610
Suhms Læsning.
493
fremkom, som fortjente Opmærksomhed. Men størst Interesse
havde det for Suhm at følge Literaturen, der blev skrevet i det
danske Sprog, og det gjorde han ogsaa i rigt Maal. Han var
forbavset over den Udvikling, Literaturen tog efter Holbergs Tid
og over de mange Digtere der fremstod. Med oprigtig Glæde
taler han
0111
disse Mænd, af hvilke han kjendte mange per
sonlig, og om
Baggesen
skriver han 1786: »Hvad lettere og be
hageligere Poesi kan gives end en Baggesens? og hvor flit
tig er ikke denne unge Mand, der, naar han saaledes ved
bliver og tiltager, giver Haab om at blive Danmarks tilkommende
Naso.« Han kunde sige seende tilbage over Udviklingen, »at
Danmarks gyldne Alder, i Henseende til Poesien er nu fuld
kommen. «
Det er næppe urigtigt at sige, at denne saa omfattende
Læsning i saa mangfoldige Retninger gjør Indtryk af noget
usammenhængende, noget løst, noget overfladisk. Meget af
Læsningen gik for sig, naar der fandt Hvile Sted for de egent
lige Studier, som bleve drevne alvorligt med et bestemt Maal
for Øje. Om meget af den Læsning, der er omtalt, betragtedes
som Underholdnings-Læsning, saa var der andre Dele af den,
som hjalp Suhm til at komme til Klarhed om mange Forhold
i det menneskelige Liv, i dettes Udvikling, i Menneskesam
fundenes Kamp og Strid, og som kunde modne ham til at
udføre hvad der var hans Livs Gjerning, skrive om det danske
Folks Historie i Middelalderen.
I hele denne voluminøse
Læsning forenedes utile cum dulci.
Derfor læste han og
excerperede han i det Uendelige den store historiske Literatur,
der laa for ham fra ældre og nyere Tider, som han kunde
bruge til sit Værk, og derfor læste han de fremragende Hi
storieskrivere, af hvilke hvert Land og hver Tid frembyder
nogle, for at iagttage, hvorledes Historien er bleven behandlet,
af dem.
Idet Ordet »excerpere« nævnes, kommer man til at tænke
paa Suhms Maade at arbejde paa; men herom vides ikke det
mindste, thi der er Intet bevaret af hans Material-Samlinger,
intet Udkast, ingen Koncepter; hans Bøger kunne alene op
lyse om, hvorledes han har bygget sine Arbejder.
Ved at berøre Suhm som historisk Forfatter, rejser Spørgs-
maalet sig: hvilke vare hans Tanker om Historie, om den