Previous Page  511 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 511 / 610 Next Page
Page Background

490

Peter Frederik Suhm.

med Mennesker, og øv Dig flittig i at skrive, i at lide, i at

tvinge Dig selv; men skriv ej, idetmindste ikke strax, for

andre, men kun for Dig selv. Jeg liar bortdrevet for megen

Tid med at læse allehaande.« Disse Lærdomme fulgte Suhm

ikke ganske; havde han noget paa Hjærtet at sige, saa skrev

han det ned og saa lod han det trykke. Kampmann siger

om Suhm: »Han arbejdede med stor Lethed. Naar han tog

Pennen i Haanden, fløde Tankerne frem, som en rig Kilde

udflyder. De Følelser, som Kjærlighed, Venskab, Patriotisme

eller Religionen opvakte hos ham, fremsatte han uden Møje,

og hvad han havde skrevet, gjorde han almindeligt uden Be­

tænkning. Han brugte sjelden Filen; men naar han brugte

den, gav han derved sit Arbejde en Fuldkommenhed og Skjøn-

hed, som stedse vil blive beundret. Den Muse, som begej­

strede ham, var undertiden mere lærd end vittig, mere ordrig

end tankefuld; men altid underholdende og opfinderisk, lære­

rig, sædelig og religiøs, altid sig selv lig.«

Suhms Læsning gik i mange Retninger; man kan godt

sige om ham, at han blev en lærd Mand, men det bliver et

Spørgsmaaal, om han blev en vis Mand. Han læste i Biblen

og han læste theologiske Skrifter, saa at Kampmann kunde

sige om ham: »Som den lærdeste Tlieolog havde han Kund­

skab om Lærdommens Historie gjennem alle Aarhundreder.

Alle Religions Stridigheder, nye og gamle, vare ham be-

kjendte.« Men Formaalet med denne Læsning var ikke at

blive theologisk Forfatter. Han læste filosofiske Skrifter og havde

især Leibniz kjær; men han fulgte med Tiden, han nævner

Kant 1775, og 1786 skrev han: »Kant, om end hans Filosofi

ej bifaldes af Efterverdenen, har dog paa ny vakt os op af

Søvne, ved at vise, at meget er tvivlsomt, som vi troede at

være vist, og at der staar meget tilbage at undersøge L« Men

det var ikke Suhms Maal at blive filosofisk Forfatter. Han

studerede de nyere Forfattere, som skrev om Statsøkonomi,

Statsstyrelse, Politik56. Han siger 1761 om

Montesqnieu’s

Værk

»Sur l’esprit des loix

«: »Dette Skrift er en af de faae Bøger,

som ej maa læses, men med Flid studeres i;« og om

Rous-

seaus

Bog

»Discours sur l’oeconomie politique«

siger han 1765:

* En af Suhms sidste Afhandlinger: »Nogle Tanker om Mennesket,&

strejfer Kants Filosofi. Suhm, Samlede Skrifter, XVI., S. 465— 80.