![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0510.jpg)
490
Peter Frederik Suhm.
med Mennesker, og øv Dig flittig i at skrive, i at lide, i at
tvinge Dig selv; men skriv ej, idetmindste ikke strax, for
andre, men kun for Dig selv. Jeg liar bortdrevet for megen
Tid med at læse allehaande.« Disse Lærdomme fulgte Suhm
ikke ganske; havde han noget paa Hjærtet at sige, saa skrev
han det ned og saa lod han det trykke. Kampmann siger
om Suhm: »Han arbejdede med stor Lethed. Naar han tog
Pennen i Haanden, fløde Tankerne frem, som en rig Kilde
udflyder. De Følelser, som Kjærlighed, Venskab, Patriotisme
eller Religionen opvakte hos ham, fremsatte han uden Møje,
og hvad han havde skrevet, gjorde han almindeligt uden Be
tænkning. Han brugte sjelden Filen; men naar han brugte
den, gav han derved sit Arbejde en Fuldkommenhed og Skjøn-
hed, som stedse vil blive beundret. Den Muse, som begej
strede ham, var undertiden mere lærd end vittig, mere ordrig
end tankefuld; men altid underholdende og opfinderisk, lære
rig, sædelig og religiøs, altid sig selv lig.«
Suhms Læsning gik i mange Retninger; man kan godt
sige om ham, at han blev en lærd Mand, men det bliver et
Spørgsmaaal, om han blev en vis Mand. Han læste i Biblen
og han læste theologiske Skrifter, saa at Kampmann kunde
sige om ham: »Som den lærdeste Tlieolog havde han Kund
skab om Lærdommens Historie gjennem alle Aarhundreder.
Alle Religions Stridigheder, nye og gamle, vare ham be-
kjendte.« Men Formaalet med denne Læsning var ikke at
blive theologisk Forfatter. Han læste filosofiske Skrifter og havde
især Leibniz kjær; men han fulgte med Tiden, han nævner
Kant 1775, og 1786 skrev han: »Kant, om end hans Filosofi
ej bifaldes af Efterverdenen, har dog paa ny vakt os op af
Søvne, ved at vise, at meget er tvivlsomt, som vi troede at
være vist, og at der staar meget tilbage at undersøge L« Men
det var ikke Suhms Maal at blive filosofisk Forfatter. Han
studerede de nyere Forfattere, som skrev om Statsøkonomi,
Statsstyrelse, Politik56. Han siger 1761 om
Montesqnieu’s
Værk
»Sur l’esprit des loix
«: »Dette Skrift er en af de faae Bøger,
som ej maa læses, men med Flid studeres i;« og om
Rous-
seaus
Bog
»Discours sur l’oeconomie politique«
siger han 1765:
* En af Suhms sidste Afhandlinger: »Nogle Tanker om Mennesket,&
strejfer Kants Filosofi. Suhm, Samlede Skrifter, XVI., S. 465— 80.