509 / 610
488
Peter Frederik Suhm.
han ikke Hoflivet; thi han frygtede det Intrigevæsen, der den
gang i saa høj Grad var knyttet til det danske Hof, og han
var en Hader af den Mangel paa Ærlighed og Oprigtighed,
som man efter hans Mening kom til at opleve der. Han holdt
sig helst tilbage fra det store, fornemme Liv, og trivedes bedst
i Selskab med Familier og Personer, der i Interesser og i Syn
paa Livet stemmede med ham og hans. Naar han paa Sedlen,
der fulgte med Fortællingen »Sigrid« istedenfor sit Navn skrev:
»Bene vixit, qvi bene latuit*,«
saa ikke blot sigtede han der
ved til, at han vilde holde Navnet paa »Sigrid«s Forfatter
hemmeligt, men han udtalte en Sætning, som indeholdt noget
af hans Livsanskuelse, nemlig at han foretrak et stille Liv for
et bevæget Liv, Hjemmets Ro for, som man siger nu, Plat
formens Uro. Den 29. September 1786 skrev han i
Johan
Bulows
Stambog54:
'
»Beatns ille qvi procul negotiis.
Det er mit Valgsprog; min
gode Ven tilkommer derimod dette:
Principibus placuisse Viris,
non nltima laus est**.
En Lykke jeg vil tilønske ham, at
maae vedlive bestandig som jeg og haaber, og som ey heller
kan feyle, naar han altid bliver sig selv lig, hvilket hans be
standige Character forvisser os om.«
Her har Suhm ogsaa udtalt den Tanke, at det var en
Lykke for ham at leve befriet for de trykkende Forretninger,
at leve i Fred og Ro. Stærkest er det samme maaske sagt
ved det Motto, han satte foran »Nabonassars Drøm:«
»Nec
vixit male, qvi natns moriensque fefellit***.«
Oehlenschlæger
, som vel kan kaldes en født Ivjøbenhavner,
fortæller i sine »Erindringer:« »Suhm kjendte jeg godt, skjøndt
jeg aldrig havde seet ham. De første Dele af hans Danmarks
Historie, hans Bog om Odin havde jeg gjentaget læst.« Dette
fortæller Oehlenschlæger i Anledning af sin Omtale af A. P.
Bernstorffs og Suhms Begravelse, og af Mindefesten for Suhm,
som blev afholdt i Dreyers Klub, fra hvilken han havde den
mærkelige Erindring, at Rahbek ved den Lejlighed drak Dus
med ham. Men Oehlenschlæger, som var født 1779 og var
19 Aar gammel, da Suhm døde, havde altsaa aldrig seet ham,
* Ovid,
Trist.,
II I .,
4, 25.
** Horats,
Epod., II.,
v. 1. — Horats,
Epist., I.,
v. 35.
*** Dette Citat er taget fra Horats,
Epist., I.,
17, 10.