531 / 610
6*
Peter Frederik Suhm. Tillæg.
Jeg er ligeledes af den Mening, at dette Priisskrift fortiener
Fortrin for de hidindtil indkomne. Alligevel er det kun det bedre
iblant de siettere. Foruden de hyppige Spor, det indeholder, af
et ikkun superficielt Bekientskab med Hoved Gienstanden for Op
gaven saaledes som den tilsidst blev bestemt af Societetet, møder
man ogsaa fleere meget umodne Domme og sielden ogsaa Beviis
paa en endnu ikke renset Smag i Foredraget, og især i Billedernes
og Tropernes Valg. Med Hensyn til disse umiskiendelige Ufuld
kommenheder og Mangler troer jeg, at Prisen maatte tilkiendes
denne Afhandling allene som den, der er forholdsmæssigen bedre.
Moldenhawer.
Jeg er af samme Meening som Herr D. Moldenhawer.
F. Munter.
Efterat have giennemlæst denne Mindetale, over en Mand, jeg
selv har havt Lejlighed til at kiænde, skiønner jeg icke andet, end
at Selskabet med Værdighed kan, og efter Omstændighederne bør,
tilkiænde den Priisen.
S. Thorlacius.
Efter min Dom kan Selskabet ikke tilkiende denne Mindetale
Prisen, uden fordi den er nu den eeneste. Men ubemærket troer
jeg ikke det bør blive, som Hr. Prof. Abr. Ivall og Hr. D. Molden
hawer have anmærket, at der er vigtige Erindringer imod Fore
draget at giøre, men endnu vigtigere imod Materien, da Forf.
øjensynlig ikke har kiendt den nordiske Histories Litteratur saa
tilstrækkeligt, som nødvendigt var, for at bestemme Suhms For-
tienester. Ikke heller er Forf. bekiendt med den historiske Litteratur
i Almindelighed. (See det underlige, han siiger om Gebhardi S. 19.)
Kierulf.
Jeg vil først optegne nogle enkelte Steder, som især støde
mig, og ved Enden sige min Dom over det Hele. Pag. 5. »yndet
af Landets første Lærde; den strænge Holbergs« etc.*. Hvorfor
kaldes Holberg »stræng«? Jbid. »Skarpsindige Fortolkninger af de
vanskeligste Steder hos Alderdommens Digtere have givet Germa
niens Heine i sin fuldmodne Manddom et stort Navn, men Suhm
* Hvad der her
staar
imellem Anførselstegn, er i Originalen under
streget.