Censur over en Mindetale.
9*
er hverken Suhm værdigt eller Sælskabet anstændigt. Til at have
kunnet fremstille de vigtigste Resultater af Suhms Grandskninger i
Historien, seer man at Forfatteren mangler de fornødne Indsigter.
Sproget er paa mange Steder incorrect: Stilen er ujevn, og har,
enkelte Stæder undtagne, ikke den Værdighed som egner en Mindes
tale. Hyppige Gientagelser af samme Yttringer og Udtrykke, synes
at røbe Skiødesløshed: Og uden Tvivl kunde Skrivtet heller have
vundet end tabt i dets Værd, ved at være blevet afkortet til det Halve.
J. Colbiørnsen.
Det indkomne Minde Skrivt over Videnskabernes Velgiører
Sal. Kammerherre Suhm synes mig ikke at være værdigt enten
Selskabets Øyemed eller Mandens Fortienester. Det synes end-
ydermere at sette i ufordeelagtigt Lys Danmarks Opførsel mod
Sverrig under Unionen, hvilket en Dansk og Norsk mand, vel be-
kiænt med Kilderne, hverken kan eller bør giøre. Stilen og Spro
get er ikke ædelt; og Kundskab om Suhms fortræffelige Fortiene
ster som Videnskabsmand og Hans virksomme Bidrag, ja skabende
Indflydelse til Literaturens Fremgang hos os, er ikke skildret med
tilstrækkelig stærke Farver.
G. Thorkelin.
Originalen i det store kongelige Bibliothek, Werlauffiana, Pakke Nr. 3(5.
BREVE.
I.
Brevvexling imellem Suhm og L. Ancher.
1
.
P. M.
Til D. H. hr. fader har jeg sendt et exemplar af Villoisons .
anecdota græca, som jeg vil bede D. H. at unde sted i sit biblio-
theqve. Deri er Kaiserindens Eudociæ Ionia, som jeg mener kan
hielpe til at forklare Photii lexicon; Dog skal det meste være
taget af Aristophanis Scholiast. Photii lexicon kan gierne udgives
i folio; men jeg kan ei forestille mig at det bliver mere end eet
bind, og dertil maae D. H. giøre al sin flid at bringe det, dog saa
at gandske Photius bliver trøkt, thi ellers bliver værket for kost
bart. Moldenhaver har lovt selv at sende ham hvad han har an-
gaaende Photius. Efter mine tanker bør værket trøkkes her, og
nu venter man meget skiønne Typer fra Parma, af hvilke jeg har