PeterFrederikSuhm

Breve. Suhm til Joh. Bove. Johannes Ewald til Suhm.

15*

IV.

Johannes Ewald til Suhm.

Høivelbaarne

Herr Kammerherre !

Da min Helbred for omtrent 12 Aar siden tillod mig Planer,

som fordrede Activitet, giæredes det Forslag imellem den salige

Grev Bernstorff, Klopstock og mig, at jeg med kongelig Understøt

telse skulde i Selskab af en Componist have reist til Nordskotland,

Ørkenøerne, Island og Nordlandene, og der af Indbyggernes Munde

have samlet alle de gamle Sange, som Macpherson enten havde

levnet eller slet ikke søgt. Det blev mig i denne Hensigt nød

vendigt, at lægge mig efter de gamle nordiske og blant disse det

eeltiske Sprog eller i det mindste [et] Par af dets fem overblevne

Dialecter. Til dette Øiemed skaffede Klopstock mig det første Bind

af Archæologia Britannica, som indeholder en complet celtisk Glosso-

graphie m. m .; thi om jeg erindrer ret, er det et Pentaglotton.

Endnu skaffede han mig, Himlen veed hvorfor just den anden Deel

af en Vallisisk Bibel, og saa en Vallisisk Ordbog og Grammatica.

Imidlertid reiste Bernstorff og Klopstock, jeg blev syg, mine Ud

sigter gik over Styr, og Bøgerne blev mig liggende paa Halsen,

uden at jeg ved al min Efterspørgsel i al denne Tid har kunnet

opdage hvem de hørte til, førend nu da Klopstock har tilskrevet

Doctor Munter, at de hørte til sal. Etatsraad Langebeks Biblio-

theqve. Jeg har, som billigt, offereert dem til hans efterladte Ar

ving. Den unge Herr Langebek, som finder, at han ikke kan

bruge dem til nogen Ting, har foræret mig dem ; og jeg, som

sandt at sige ikke meget meer veed hvad jeg skal giøre dermed,

har taget derimod, blot, tænker jeg, af en naturlig Modbydelighed

at sige Nei til Foræringer. Vist nok er det, at skal de komme til

nogen Nytte, dette da langt rimeligere kan træffe sig i Deres Høi-

velbaarnheds Bibliotheque end i min lille Bogsamling; overalt ere

de bedre forvarte og passeligere, end hos mig, og i denne Tanke

tager jeg mig den underdanige Frihed at sende Deres Høivelbaarn-

hed dem. Skulde De slet ikke kunne bruge dem selv, veed De

dog maaskee nogen anden, som kan.

I Hensigt til den lille Bogsamling, som jeg nævnede, og som

det er mig nødvendigtat giøre for ei at døe af Kiedsommelighed,

har jeg en ydmygst Bøn til [Deres] Høivelbaarnhed, som jeg

vover med alt det Mod, som i slige Tilfælde er os Versemagere