Previous Page  546 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 546 / 610 Next Page
Page Background

Breve. P. A. Heiberg til Suhm.

Høyagtelse ogsaa jeg, fra mange Sider betragtet, finder mig pligtig

til at føle for Deres Høyvelbaarenhed.

Kiøbenhavn d. 3. Januarii 1791.

P. A. Heiberg.

Udskrift: Til Deres Høyvelbaarenhed Hr. Kammerherre Suhm.

Udgivet af C. Molbecli i Historisk Tidsskrift, IV., Kbh. 1843, S. 358.

Den Bog, som Heiberg sendte Suhm , har følgende Titel:

»Politie-Forhøret og Kiendelsen i Sagen angaaende Visen: Hver

Mand i Byen om Indtoget taler, andre til Advarsel,, at vogte sig

for hvad man ikke maae skrive. Udgivet af Visens Forfatter P. A.

Heiberg. Tredie eftertrykte Oplag. Carlsruhe. Trykt hos Christian

Gotlieb Schmieder. 1790.« Bogen er i 4 °, og indeholder 64 SS.

og 1 Blad. Paa Titelbladet læses, foran det fingerede Trykkested,

følgende Citat: »Det er ikke at beskrive hvad Fjmter der er hos

min Søster Frøiken Fikke. Men est du Maseur, saa skal jeg vise

dig, at jeg er din Monfrere, petite Canaille. Holberg i Henrich og

Pernille.« Skriftet er tilegnet »Herr Niels Ditlev Riegels som et

ringe Erkiendtligheds Bevis fordi han, ved en ham velbekjendt An­

ledning, har sparet Udgiveren for en Omkostning af 50 Rdlr.«

Det Exemplar, som blev sendt Suhm, er indbundet i originalt

Læderbind og er det samme, som nu findes i det store kongelige

Bibliothek.

Den Begivenhed, der gav Anledning til at dette Skrift blev

forfattet og udgivet, er saa vel bekjendt, at den ikke trænger til

at fortælles. (Se: Christen Thaarup, Peter Andreas Heiberg, i Hi­

storisk Tidsskrift, 3. R., 2. Bd., Kbh. 18 6 0— 63, S. 146. Skriftet

blev udgivet i 8 °, 56 SS. stort, til Publikums Brug.) Derimod

fortjener det at fortælles, at der i det Wegenerske Bibliothek findes

et Exemplar af denne samme Bog i originalt Læderbind, i hvilket

der er skrevet følgende Notitser:

»Af denne Qvart-Udgave har aldrig været trykt mere end fire

Exemplarer, hvoraf dette er det ene. Det andet fandtes i Justits-

raad og Notarius publicus Schmidts Bibliothek, der brændte ved

Bombardementet. Et tredie Exemplar findes i afdøde Justitsraad

Abildgaards Bogsamling. Hvor det fjerde Exemplar findes, veed

jeg ikke.«

»Ovenstaaende Linier ligesom de, der findes bag i Bogen, ere

egenhændig skrevne af P. A. Heiberg, og nærværende Exemplar er

1823 i Paris af ham foræret til Professor A. Rothe, og af denne

til mig den 22. April 1861. C. Wegener.«