549 / 610
24*
Peter Frederik Suhm. Tillæg.
XI.
O. Høegh-Guldberg til Suhm.
1
.
Høi-Velbaarne Hr. Kammerherre,
Elskeligste Ven,
Alle andre kand efter Deres Høivelbaarenheds Begiering i den
bedrøvelige Tilmeldelse undlade at bevidne Dem den ømmeste Deel-
tagelse;
men det kand jeg ikke. Det gamle Venskab, som jeg
staaer i
med Dem, og den stadige
Høiagtelse, jeg bar for Deres
salige Afdøde, vil, at jeg maae sige min Udkaarne Ven, at mit
Hierte har lidt med Dem, og føler
medDem. Jeg kienderogjeg
har
seet Deres saarede Hierte, og vilde saa gierne, at De ei for
længe skulle henge i de Forestillinger, hvis Unytte ingen kiender
bedre end De. Vor Salige, hvis Liv var de sande Christnes, nyder
nu Sit og Vort Haab, og kand nu
1
Henseende til Sin efterladte
Mand kun have eet Ønske, at see Ham til sin Tid med Sig, og
imidlertid at han maae leve hos os lyksalig og med den Godgiøi en
hed og den Arbeidsomhed, som hidtil aldeles har udmærket Ham.
Denne Deres Saliges Villie ville De, min Ven, opfylde; og det vil
De. De ville da og kalde Deres Siel tilbage til os og lade os nyde
Dem.
Dette Ønske, saa følt af mit
hele Hierte, opfylde Gud!Jeg
er med
den ømmeste Hengivenhed
Deres Høivelbaarenheds
gamle tro Tiener og Ven
Aarhus d. 25. Jul. 1788.
O.
Høegli Guldberg.
2
.
Høi-Velbaarne Hr. Kammerherre
Høistærede Kiere Ven.
Med megen og sand Glæde har jeg modtaget af min Krarup
baade Deres Høivelbaarenheds venskabsfulde Brev, der var. og er
mig saa kiert, og alt det Gode og Rare, som De ved Ham hai
sendt mig; saavel Abulfedæ Annales, saa værdigt et Minde af Deres
megen literariske Godgiørenhed, som vor SI. Luxdorphs Stykke,
der er mig ret Luxdorph en beau, men dog Luxdorph; og dertil
hvad der af Deres mageløse Historie er aftrykt, og endnu forud have