533 / 610
Peter Frederik Suhm. Tillæg.
vækker Latter. Pag. 43 imod Enden er en Periode, i hvilken jeg
ingen Mening kan finde.
Forfatterens Ord ere disse: »Endnu
langt færre ere de, som nyttede Lærdom og Vidskab til at berige
Fædrenelandet med et Lærdomsværk, som var almindelig Tarv,
almindeligt Savn, almindelig Længsel, var det længe — og maatte
være det, fordi Kraft til at frembringe et saadant, Villie og Taalmod
i een Dødelig forenet, ligeledes Tid — og Verden over, var almindelig
Tarv og Savn og Længsel; men iblant saadanne Verdens Sieldne var
Suhm for Danmark.« Saaledes skriver man, naar [man ikke] bar
nogen fast og reel og solid Tanke i [Hovedet]. Kan være at her
er Skr[ivfeil] og Udeladelser. Pag. 44. Jmod Enden har ha[n villet]
give Tankerne et høit Sving, [men] han har været uheldig i at ud
trykke det, og er næsten uforstaaelig.
Forfatteren forekommer mig i det Hele at være ulærd; i det
mindste er Historien ikke hans Fag. Den Idee at ville fyldest-
giøre Selskabets Ønske har nødt ham til at blade omkring i de
uundværligste Historiske Værker. Jeg kan ikke mærke, at han
har brugt F. Sneedorfs »Indledning til sin Danske Historie,« som
vilde have været ham til megen Nytte. Da han dog erindrer de
Reiskiske Haandskrivter, taler han hverken om Abulfeda’s Udgave
af »Adler« eller Photii Lexicon ms. som Ancher i Fyen skulde
have udgivet med Anmærkninger, og som nu maaskee ligger i
Kongens Bibliothek. Hans Foredrag er ordrig, slæbende og uden
Aand og Kraft. Han har rigtig opfattet Opgaven, men han har
ikke havt Indsigt og Evne til at udføre sit Thema. Imidlertid ere
hist og her kiønne Steder, og adskillige ret fine Bemærkninger
over Suhm som Borger og Menneske. Uagtet dette Skrivt virke-
ligen er bedre end de tvende sidste, saa synes mig dog ikke at
Sælskabet med Værdighed kan tilstaae Forfatteren Præm ien; thi
jeg indseer ikke, hvorfor Sælskabet skal krone et Skrivt, som i
Grunden er under maadeligt, og til hvis Fordeel der ej kan siges
andet end at det er det bedre iblant de siettere.
Jeg erholdt Skrivtet den 12. Mai og den 14. ej. afleverede jeg det.
Schow.
Mig synes heller ikke, at nærværende Skrivt kan tilkiendes
Prisen. Ved igientagne Gange at udsætte Præmien har Selskabet
lagt for Dagen dets Skiønsomhed paa Suhms, denne sieldne Mands
Fortienester af Fædrenelandet og Videnskaberne, ved ogsaa inden
dets Cirkel at ville stifte ham et Mindesmærke. Men et kronet
Skrivt bestemt til at opbevare Suhms Eftermæle i Sælskabets Aar-
bøger, naar samme ikke kan agtes at være over det middelmaadige,