532 / 610
Censur over en Mindetale.
viste som Yngling hartad en Heines Bekiendtskab med de Gamle.«
Tanken er absurd og viser, at Forfatteren hverken har kiendt
»Heine« eller »Suhm,« i det mindste ikke fra Philologiens Side.
Pag. 18. Forfatterens Dom om »Holbergs Danmarks Historie« er
ganske urigtig og viser tydeligen, at han aldrig har studeret den.
J Danmarks allerældste Historie indtil Christendommens Jndførsel
er rigtig nok Holbergs Historie ufuldstændig og uden Kritik; men
i den øvrige Deel staaer han ved Siden af Europas bedste Hi
storieskrivere. Skulde han beskyldes for Partiskhed, saa vilde det
maaskee være med Hensyn til den Danske Adel; men ogsaa disse
Tilfælde ere yderst sieldne. Man sammenligne »Spitlers« Kritik
over Holbergs Danmarks H. i hans »Europ. Staaten Geschichte.«
Pag. 19. Citeres Gebhardis »Almindelige Verdens Histories« 33. Deel.
Gebhardj har for sig aldrig skrevet nogen »Almindelig V. H .,« men
han har i Sælskab med andre af sine Landsmænd oversat og fort
sat saavel det større som det mindre Engelske Værk i dette Fag.
K a r é£o%rjv
altsaa at tillægge ham Tydskernes »Allgemeine Welt-
Geschichte« er enten Uvidenhed eller utilgivelig litterærisk Skødes
løshed. A f Sprogfeil have følgende stødt m ig: Pag. 22. »Det al
mindelige Tillid,« isteden for »den« alm. T. Pag. 24. Ogsaa ved
Sproget i Suhms Historie skylder vort Fædrelandssprog ham meget
af »dens« Dyrkelse, istedenfor »dets« Dyrkelse. Pag. 25. lin. ult.
og ingen Lovtale vilde »kundet« forhøie isteden for vilde »kunnet«
f. Forfatteren maa være yderst raa og vankundig i alt hvad der
angaar Philologi og Humaniora. Man veed ikke enten man skal
lee eller græde ved et Sted Pag. 26., hvor han efterat have talt
om »Torfæana« saaledes udtrykker sig : »ikke at forbigaae den
Reiiske (skal være den »Reiskiske«) Samling af udenlandsk Old-
kyndighed, som han kiøbte uden nogensinde at kunne vente Skades
løsholdelse ved et saadant Værks Bekiendtgiørelse, men tvertimod
ny Bekostning ved Udgivningen deraf.« Forfatteren maa her have
været i stor Angest for at brænde sig. Pag. 30. »Det var Suhm
— det var den Mand, som ved Aand, Lærdom og Frugtbarhed i
Skrivter« (Frugtbarhed i Skrivter!!!) »havde vundet den æretul-
deste Navnkundighed« etc. Jbid. »siden selve der« etc. forfatte
ren bruger ofte dette »selve,« og røber derved at han udentvivl
er en Normand. Jbid. »og Theosophen gaaer Haand i Haand med
Selvtænkeren« etc. Udtrykket »Theosoph« er meget upassende paa
det Sted. Forfatteren veed formodentligen ikke hvad man i Al
mindelighed forstaaer ved en »Theosoph.« Pag. 36. »Saa vidtud-
strakt en Lærdom, saa riig en Autorfrugtbarhed, saa vedholdende
en Fliid« etc. Udtrykket »Autorfrugtbarhed« er tvetydigt og op-