502 / 610
Karakteristik af Suhm.
481
mange Aar og som først bleve trykte i hans »Samlede Skrif
ter,« 1789 1798. Han siger et Sted i denne Række: »Den
Slags Skrivemaade, jeg her bruger, kan let misforstaas; hvad
jeg hører, seer, læser, giver mig Anledning til en Tanke; denne
Anledning veed Ingen, og efter nogen Tid har jeg ofte selv
glemt den.« Disse Strøtanker ere vigtige til at lære Suhms
Karakter og hans Opfattelser i forskjellige Retninger at kjende;
de ere fremkaldte umiddelbart efter et modtaget Indtryk, og
de have noget aforistisk ved sig, thi de have ikke været Gjen-
stand for nøjere Overvejelse, og det kan derfor være noget
vanskeligt, at finde Overensstemmelse med hvad han her har
udtalt og hvad han ellers har skrevet til forskjellige Tider.
Naar det erindres, at Suhm i Januar 1772 skrev et Ud
kast til en konstitutionel Forfatning for Danmark (, Norge og
Fyrstendømmerne), saa kunde man være tilbøjelig til at tro,
at han var meget revolutionær anlagt og gjerne vilde omstyrte
den bestaaende Enevolds-Regjering. Men det er vist det sidste,
man kan sige om Suhm, at han paa nogen Maade har været
illoyal.
Han var gjennemtrængt af Humanitetsfølelse, han
ønskede, at hans Medmennesker kunde leve under lykkelige
politiske Forhold, og det, mente han, kunde naas, naar Folket
fik Lov og Lejlighed til at give sin Mening, sine Ønsker til-
kjende med Udsigt til, at der ikke blot kunde, men at der
skulde tages Hensyn til dem. Han skriver (1791— 92)50:
Den Stat er den bedste, den Stat nærmer sig mest Fuldkom
menhed, hvor Enhver nyder den mest mulige Frihed, være sig
Borger eller Bonde, Mægtig eller Ringe, hvor Enhver er sikker
paa sit Liv, sin Ejendom, hvor Lovenes Domme gjælde, hvor det
er umuligt at dømme en Uskyldig, hvor man heller løslader ti
Skyldige end alene tvivler om, at have forurettet een Uskyldig,
hvor Sandhed kan siges ej alene uden Sky, men endog med Be
rømmelse . . . De alene ere fuldkomne Stater, hvor mest borgerlig
Frihed hersker, hvor enhver enkelt Person haver mest Tilladelse
til at følge sin egen Villie og at handle som den vil. Men saadan
Frihed kan ligesaa vel have Sted i Monarkier som i de egentlige
frie Stater. . . Jeg kjender ikke uden tvende Slags Stater: frie og
despotiske. Efter deres Natur hører Monarkier til de første; men
er Regenten svag enten ved Sygdom, Alder, Vellyst eller Mangel
paa Indsigt, og Ministrene altsaa regjere, da have vi et fuldkom
ment Aristokrati: det er at sige Despotismus. Er Regenten derimod
Bruun, P. F. Suhm.
31