497 / 610
476
Peter Frederik Suhm.
Suhm glædede sig over den behagelige, venlige Stemning,
der herskede i den Kreds af Videnskabsmænd, til hvilken han
hørte fra tidlig T id , og man finder ikke i hans Skrifter bitre,
polemiske Udtalelser, allermindst imod Samtidige, sjelden en
streng Dom , thi han var mere tilbøjelig til at rose end til at
dadle. Men ved Aaret 1795 skriver han: »Skade er det, at
saa slem en Tone hersker nu hos os i Stridigheder og S ti ids
skrifter, saa at den, der skriver skarpest og kaster mest om
sig med Skjældsord og Sarkasmer, bilder sig ind at skrive
kraftigst og bedst, og betænker ikke, at han derved ikke for
nedrer sin Modstander, men sig selv. Slige maatte ønske, at
de aldrig havde lært at skrive.«
Det Princip, ikke at polemisere, har Suhm i det Hele
gjennemført. Den Kritiker, som paa hans Tid i sine Domme
udtalte sig mest uforbeholdent, var Rektoren i Helsingør
Ja
kob Baden.
I sit Tidsskrift »Den kritiske Tilskuer« har han
skrevet
0111
de allerfleste af Suhms Skrifter, som udkom,
medens denne »Tilskuer« levede; Baden sparede ikke paa Ros
og Lovtale, naar Skrifterne fortjente det, men han lagde ikke
Baand paa sine Ord, naar han fandt, at det Modsatte var
Tilfældet. Suhm replicerede aldrig. Han og Baden kjendte
ikke hinanden personlig; men en Dag lod Suhm spænde for
og kjørte til Helsingør, for at stifte Bekjendtskab med Baden.
Dette maa være sket før Baden i Aaret 1780 flyttede til Kjøben-
havn efter sin Udnævnelse til Professor ved Universitetet.
Samme Aar blev Baden Sekretær i Selskabet til de skjønne
Videnskabers Fremme; i dette Selskab mødtes Suhm og Ba
den, og denne fortæller, at, da han var i Forlegenhed med at
faa det sidste Bind af Selskabets Skrifter fyldt, henvendte han
sig til Suhm, der i mindre end sex Dage skrev Fortællingen
Alfsol, som kom til at staa i det fjortende Stykke af Skrif
terne47. Senere sad de sammen i Kommissionen, som under
Ledelse af Hertugen af Augustenborg skulde gjøre Forslag til
Reformer for Universitetet og de lærde Skoler. Det blev saa-
ledes et ret smukt Samliv, disse to Mænd, den Ivriticerede og
Kritikeren, kom til at føre, og da Universitetet holdt Sørgefest
over Suhm, var det Jakob Baden, der holdt Talen.
Hvor loyal en Mand Suhm end var ligeoverfor Konge
huset, blev han dog ikke knyttet til det paa en saadan Maade,
at han kom til at staa paa en intimere Fod med Hoffet, hvor