498 / 610
Karakteristik af Suhm.
477
han ifølge sin Rang kunde blive Gjæst. Det er kun en af de
kongelige Personer, lian omtaler efter at have seet hende paa
nært Hold, nemlig Enkedronning
Juliane Marie.
Han skriver*:
»Af alle kongelige Personer i vort Land har jeg ikke kjendt
nogen nøjere end Dronning Juliane Marie, og jeg kan med
Sandhed bevidne, at hun i Forstand og Kundskab havde faae
sine Lige blandt sit Kjøn.« Han fremhæver derefter, at hun
vel kunde være hidsig og opfarende, dertil noget satirisk, »som
de Vittige gjerne ere, men derhos var hun forsonlig endog
mod dem, som havde gjort hende meget ondt og vist sig
uartige imod hende.«
Efterat have fortalt nogle Vidnesbyrd
herom fortsætter han: »Derfore har det faldet mig underligt i
et Land, hvor Tankens Ytring er som selve Tanken fri, at
Ingen har frimodigen ydet hende den tilbørlige Lov, undtagen
nogle faae. Men Tiden v il, som Rahbek viseligen har an-
mærket, sætte hende i sit tilbørlige Lys.« Suhm nævner saa
de berømteste danske Dronninger, og mener, at Juliane Marie
fortjener at regnes blandt dem.
Suhms Forventning herom
er ikke gaaet helt i Opfyldelse; men vist er det, at de, som i
de nyeste Tider have skrevet om denne Dronning, tale
0111
hende i en ganske anden Tone end man gjorde tidligere, og
fremhæve mange gode Sider hos hende, som tidligere helt
bleve oversete.
Saaledes hendes Forhold til sin Ægtefælle,
hvem hun med Kjærlighed tog sig af under den sørgelige Til
stand, i hvilken han befandt sig i sin sidste Levetid.
Den Mildhed og Rlidhed, som var et Særkjende for Suhm,
havde en Støtte i hans Religiøsitet. De Ord, med hvilke Jesus
hilste sine Disciple: »Fred være med Eder,« laa som bagved
Suhms Forhold til sine Medmennesker.
I en meget ung Al
der læste han af egen Drift i Riblen, og Læsning og Gransk
ning i denne Rog vedligeholdt han Livet igjennem.
Der var
en Tid, da han blev stærkt paavirket i pietistisk Retning, men
efterat han havde vundet igjennem denne Krise, har han vist
i religiøs Henseende levet et uforstyrret L iv , men Religionen
opfyldte ham og gav ham meget at tænke paa.
Han fast
holdt, at det burde være Enhver en meget alvorlig Sag, at
blive og at være en sand Christen, og at dertil fordredes et
uafbrudt Arbejde.
Han skriver et Sted (1764)48: »At kalde
* Dette Stykke er skrevet 1797. Juliane Marie døde 30. Oktober 1796.