PeterFrederikSuhm

472

Peter Frederik Suhm.

hjalp Ewald ved i nogle Aar at give ham »Underholdning af

sin egen og Venners Pung.« Og naar Suhm ved at omtale

saadanne Forhold nævner »Ven« eller »Venner,« saa kan man

være saa temmelig overbevist om, at til disse hører han se lv43.

I sin Karakteristik af sin første Kone, Karen Angell, skriver

Suhm: »Hendes Godædighed ledsagedes af megen Fornuft og

Overlæg, og var stundum denne Beskaffenhed nyttig for hen

des Mand, hvis Godædighed gik undertiden over Grændserne.«

Det var altsaa en Svaghed, men en ædel Svaghed hos ham,

at gjøre Godt, endogsaa over Maalet. Højdepunktet i denne

Goddædighed var, at han aabnede sit Bibliothek for Publikum.

Alt dette vidner om et godt Hjærte hos ham. Og at det

forholdt sig saaledes, kommer ogsaa frem, naar man faar at

vide, at han var en overordentlig mild Mand. Mildheden

skinner ud af hans Ansigtstræk og af hans Blik. Kampmann

siger: »Hans Hjærte var fri for al Misundelse, al Stolthed, alle

hæftige Sindsbevægelser. Som den klare skyfri Himmel var

hans Sindsforfatning, Ømhed, Hengivenhed, forekommende

Godhed imod hans Venner, Lemfældighed mod hans Under

givne, Tjenstagtighed mod enhver, som trængte til hans Bi

stand, Velvillighed mod alle. Saaledes viste han sig i sit Hus,

saaledes udenfor. Som Ægtemand, Fader, som Herre, som

Ven, var han i alle Tilfælde den føjelige, eftergivende, gode,

elskværdige Mand.«

Frederikke Brun

siger

0111

Suhm, at han

var »lieiter, immer wohlgelaunt, dem Wiszbegierigen immer

offen und mittheilend, nachsichtig gegen den Unwiszenden.«

Det var intet Under, at man søgte og satte Pris paa hans

Selskab. Ikke saaledes at forstaa, at han var hvad man kal

der en Selskabsmand, en Levemand; men man holdt af at

høre ham tale og at tale med ham, thi hans Samtale inde

holdt noget andet end Selskabs-Passiar. Han havde fra tidlig

Tid udprægede Gaver til at omgaas Mennesker, kvilket ret

træffende er udtrykt saaledes af

Joachim Junge,

Præsten i

Bloustrød, Forfatter til det bekjendte Skrift om den nord

sjællandske Almues Karakter44: »Suhm var som Ung gammel

med den Æ ldre, som Gammel var han ung med den Yngre.«

Og her kom ham tilgode en Egenskab, som han besad i rige

ligt Maal og som kan betegnes med Ordet »Munterhed.« Han

har skrevet en lille Afhandling

0111

dette Begrebs rette Betyd

ning, og hans Forklaring passer til hans eget Naturel.

Maa-