495 / 610
474
Peter Frederik Suhm.
boede Guldberg ikke mere i Kjøbenhavn. Suhm var tede til
at hjælpe Vennerne, naar de trængte til Penge; saaledes da
Langebek skulde til at udgive Scriptores-Samlingen; en anden
Gang, da
Luxd orph
havde faaet det hvide Baand, men ikke
var istand til at betale 500 Rdl. for Korset, saa fik han Pengene
tillaans hos Suhm, der ikke turde vægre sig ved at tage hans
Sølvtøj i Pant*.
Gjennem de mange Mindeord og Karakteristiker, som
Suhm har skrevet, faar man en Forestilling om et lykkeligt
Samliv med mange af de betydelige Mænd, som paa hans Tid
levede dels i Trondhjem dels i Kjøbenhavn; hans L iv har
været indholdsrigt.
Det er her værdt at lægge Mærke til, at
Suhm fortrinsvis kom i danske Kredse.
Det kan jo ikke
være Andet end at han maa have gjort Bekjendtskab med og
maa have seet og talt med Personer, Mænd og Kvinder, der
hørte til hvad man plejer at kalde de fremmede Kolonier,
men disse kunde ikke regne ham til at være en af deies Folk.
Forholdet mellem disse fremmede Kolonier og de gode kjøben-
havnske Kredse er endnu paa ingen Maade bragt til den rette
Klarhed, og det vil maaske aldrig blive det, fordi der ikke
er tilstrækkeligt Materiale bevaret til at oplyse dette Forhold,
især paa den kjøbenliavnske Side**.
Men det er ikke umu
ligt, at der i det Hele taget har været en Afstand imellem de
to Grupper, som det ikke var let at dække over. Læsei man
hvad der i de nyere Tider er fremkommet om de Fremmedes,
hvorved paa dette Sted især forstaas de Tydsktalende, selv
om disse ere Holstenere — deres Levevis, deres Omgang,
deres Cirkler, saa maa man nødvendigvis blive slaaet ved saa
sjelden der at læse
0111
ansete, dannede, lærde Danske, som
omtales mere end i Forbigaaende; man faar let en Fornem* Personalhist. Tidsskrift, 2. R., 2. Bd., S. 119. I dette samme Tids
skrift, 3. R., 4. Bd., S. 280 findes meddelt, at Suhm paa Anbefaling af
Edv.
Storm
pekuniært støttede
Poul Edvard Rasmussen,
som er vel bekjendt i
den danske Literaturhistorie og som har skrevet Melodien til »Danmark dej
ligst Vang og Vænge.«
** Det er saaledes ikke let, at danne sig en fyldigere Forestilling om
Selskabslivet i højere danske Kredse. Helt undtagelsesvis finder man en
Meddelelse som denne, at »Gehejmeraad
Hielmstiernes
Hus altid var en
Samlingsplads for Eliten af de højere Selskabskredse.« Engelstoftiana i Hi
stor. Tidsskr., 5. R., 2. Bd., S. 357. Hielmstierne var født Kjøbenhavner af
borgerlig Herkomst, men blev adlet. Han døde 1780.