494 / 610
Karakteristik af Suhm.
473
ske kan det betegnes ved det engelske Ord »
hum our
«, det vil
sige, lian kunde forene det Alvorlige med det Spøgefulde; man
kunde bringe paa Bane, hvilke Materier man vilde, saa for
stod han at slaa ind paa dem; en sørgmodig kunde søge ham
og kunde gaa opmuntret bort fra ham, en lystig kunde komme
til ham og kunde gaa bort fra ham alvorlig stemt, thi ved
Samtalen med Suhm havde de faaet noget Nyt at tænke paa*.
»Hans Samtaler vare stedse behagelige, og det som fornemmelig
gav dem Ynde, var ikke udsøgt Kløgt eller fin Satire, men
den blide, venskabelige, bløde Tone, og den rige Meddelelse af
Kundskab for dem, som kunde eller vilde benytte sig deraf.
Hvor mange søde Timer hans Venner have tilbragt i hans
Selskab ved Samtaler, ville de bestandig beholde i kjær Er
indring. Dertil var han overmaade beskeden, han var den
jævne, simple Borger, han var imod enhver som hans Lige
mand, omgjængelig, kjærlig, fortrolig.«
Lauater
besøgte Suhm
i Øverød den 26. Juni 1793 og han skrev om ham i sin Dag
bog45: »Ein ruhiger, bescheidner, vernünftiger, unendlich viel
wissender, sehr natürlicher und unermüdeter Mann.«
Det bedste Selskab han k jendte, udenfor sin allernær
meste Fam ilie, var dog Vennernes, og dem var han trofast
hengiven. De bedste Venner havde han blandt Embedsmænd
(af hvilke flere vare Adelsmænd, om end af ung Datum) og
Lærde. Suhm regner det »iblandt sine Lyksaligheder« at have
kjendt saa mange af »de herlige og fornuftige Mænd,« som
vare hans Samtidige, blandt de ældre: Gram, Wøldike, Hol
berg, Anchersen, Kraft, blandt de Yngre Schøning, Langebek,
Luxdorph, Teinler, Adler, Cramer, Hielmstierne, Holmskjold,
Gunnerus, Carstens, Erichsen, Lagerbring, Storm, og mange
andre. De gik bort alle før Suhm, men en yngre Slægt ryk
kede ind i de Afdødes Sted: Pram, Hviid, A. Kali, Tliorkelin,
Brødrene Sneedorff, Sandvig og mange flere. Guldberg findes
ikke nævnet blandt Vennerne, uagtet Guldberg selv i Breve til
Suhm slaar paa sit mangeaarige Venskab til Suhm ; men denne
har vist ikke stemmet helt overens med ham , og Ira 1784
*
Johan Biilow
skriver etSted: »Jeg har adskillige Gange 1770 og 1771
spist hos Konferentsraad Lehn i Selskab med ham, Hielmstierne, Suhm,
Sturtz og flere. Det var saare behageligt at høre disse oplyste Mænd tale,
muntre vare de tillige, men mig syntes, at Klevenfeldt, den mest muntre og
talende, dog ikke var den, der altid behagede mig mest.« Biilow var født 1751.