501 / 610
480
Peter Frederik Suhm.
og tale frit, og som Mad og Drikke er nødvendigt for det
fysiske Menneske, saaledes mente han, at Skrivefrihed er nød
vendigt for det moralske Menneske.
Summen af det Alt
sammen vilde Trosfriheden være, med den vilde Tolerancen i
saa mange Maader være til Velsignelse for Menneskene og for
Samfundene.
»Religion og Tænkefrihed haver Mennesket ej
af Naade, men af en fuldkommen medfød, vedhængende og
umistelig Ret. At handle herimod er Vold og Tyranni.«
Et andet Sted skriver Suhm: »I de tyve til tredive sidste
Aar har Verden faaet stor Forandring . . . Frihed i at tænke
og handle har gaaet frem med Kæmpeskridt, i de fleste Lande
skæmmes man nu ved at forfølge Folk for Meninger; man
kan nu skrive det, som man før ej turde sige. . . . Allevegne
tales og tildels udøves Tolerance, og mange kunne ej engang
lide dette Ord, saasom Ingen har Ret til at tolerere mig, da
jeg har Ret til at tale og skrive hvad jeg vil, saasom Ingen
kan dømme os imellem.«
Hvormeget Religionen var Suhm til Vækkelse og til Trøst,
saa kunde han dog ikke altid jage mismodige Tanker bort,
naar han forestillede sig Verdens og med den Menneskets
Forgængelighed. Han kunde sige, at »hvor fortrinlige Viden
skaberne ere, saa indeholde de dog meget uvist, have endnu
ej naaet mulig Fuldkommenhed, og give ej alene den ønske
lige Glæde og Beroligelse i Sjælen, som Religionen ene for-
maar at give, og man maa derfor tilsidst sige om alle, endog
de bedste Ting:
Quantum est in rebus inane*.«
Og han kunde
skrive: »Indprent Dig, at om Hundrede Aar og maaske længe
før bliver Intet tilovers af dit Navn, dine Arbejder og Alt,
hvad du har gjort; at Alting er ej Andet end en Sæbeboble a f
prægtige Farver, en
Laterna magica, camera obscura,
et tilsyne-
værende Noget; at de, som hvile i Jægersprises Jættestuer,
have og engang levet, handlet, men at de, deres Samtidige,
Sprog, Religion ere forglemte. Nyd derfor det Nærværende,
bedriv Intet ondt, gjør Ret og Skjæl, paa det du kan engang
retteligen leve i en bedre Verden.«
De Citater, som her ere anførte, ere tagne fra den Række
»Rlandede Tanker,« som Suhm har nedskrevet i Løbet a f
* Dette Citat fra Persius,
Sat. I., v. 1.,
har Suhm hrugt som Motto for
sit Skrift: »Mine Hændelser,« 1775. Sml. Lucretius,
De nat. deor., I., v. 331.