503 / 610
482
Peter Frederik Suhm.
selv indsigtsfuld, naadig, elsker han sine Undersaatter, anser han
sig ej for deres Herre, men for deres Fader, Beskytter og Ven,
lader han Lovene alene gjælde, forandrer han ej gamle Love, eller
gjør nye, uden at have hørt alle Stænders eller Kollegiers Betænk
ning, da er Folket i den mest despotiske Regjering mere fri end i
del Land, hvor Frihed efter Grundlovene bør herske, men hvor
den hemmeligen undermineres ved falske Forrædere.« Konklusionen
bliver, at »Fuldkommenhed kan ej opnaas i denne Verden; den
Stat bør derfor anses for mest fuldkommen, som haver saa megen
Frihed, som Menneskernes Skrøbeligheder og Laster det ville
tillade.«
Sammenligner man flere af de her udtalte Meninger med
Reglerne i Statsromanen »Euphron,« vil man finde, at de
stemme godt med hverandre, at det Humane, det Menneske-
kjærlige er det, som raader begge Steder. Men Tanken om
den parlamentariske, den indskrænkede Regjeringsform er nu
holdt tilbage i de »Blandede Tanker.« Suhm vedblev at be-
skjæftige sig med Spørgsmaalet om den bedste Regjeringsform.
Han skriver saaledes:
At trættes om, hvilken Regjeringsform er den bedste, er under
ligt, thi den er bedst, som bliver bedst regjeret; gemenligen ere
de og bedst en Tid lang efter en Forandring, eftersom de, der
have indført dem, almindeligen have været store Mænd, og som
elske deres Bygning, og derfor kjende den og gjøre sig Umage at
holde den vedlige . . . Hurtighed og Taushed i Sagerne have mest
Sted i Monarkierne. Det synes mig, at enhver god Borger bør
forsvare den Regjeringsform, som er i hans Land, saa længe han
kan og saavidt det staar til ham, ej tillade dens Forandring uden
naar han ej kan forhindre det eller overbevises om, at Forandrin
gen er uforbigængelig fornøden og ej kan andet end bør være.
Men hvo staar inde for, at den nye bliver bedre. Man har den
forriges Fejl, men og følet Virkningen af dens Fuldkommenheder,
den nye lejendes endda kun i Theori; Erfarenhed er den usvige
ligste Lærerinde.
Til det sidste beskjæftigede Suhm sig med store politiske
Spørgsmaal. Saaledes træffer man et Sted i den fjortende Del
af hans »Historie af Danmark,« hvor Talen er
0111
Sverigs