464 / 499
456
s c h l æ g e r s naiv, H. C. A n d e r s e n s feber
tørstig. “
Den første Sommer paa Akasiavej skrev
F r e d e r i k Mere, end han længe havde gjort.
Han morede sig blandt Andet med at samle og
gjengive gode og originale Børnehistorier, hen
tede fra det virkelige Liv. Børns Tankeliv, Op
fattelse og Fantasi havde altid haft noget særlig
Tiltrækkende for ham, saa det var ham en kjær Ad
spredelse at skrive om dem, naar han ikke havde
dem selv som Opmuntring om sig. Her fik vi i de
følgende Aar netop forskj ellige Børns oplivende
Selskab; men det kommer jeg senere til.
Allerede i det første Aar af vort Ægteskab
havde F r e d e r i k sagt til mig og ofte senere
gjentaget det, at vilde jeg ret glæde ham engang,
saa skulde jeg skrive Noget. Jeg havde da den
Sommer, vi boede paa Fasangaarden, tilbragt de
Nætter, i hvilke jeg vaagede hos ham, med Ned
skrivningen af en Fortælling; men den blev lagt
hen, og der manglede mig senere Tid til at
fuldføre den; nu tog jeg den frem paany og
skrev den færdig. — Jeg opnaaede min Hensigt:
at forskaffe F r e d e r i k en Glæde, og han skrev
da Digtet: