Previous Page  434 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 434 / 719 Next Page
Page Background

424

Torben Krogh

kommer i klaverudtogene til andre af Galeottis værker.

Der er nu imidlertid ved et tilfælde bevaret et storartet

supplement til dette materiale i nogle haandskrevne blade

med den mærkelige titel: „Anmærkninger i henseende

til Relativet[!] i Balletterne“. De bærer aarstallet 1820

og er rimeligvis revet ud af en protokol. Som saa mange

af Det kgl. Teaters arkivalier havnede ogsaa dette be­

skedne hefte hos rekvisitøren og anvendtes paa scenen,

naar der var brug for gamle papirer, f. eks. i sidste akt

af „Den politiske Kandestøber“, hvor Mester Herman til

sin store fortvivlelse er ved at drukne i papirsbunkerne.

Sammen med en række andre værdifulde dokumenter

blev ogsaa disse blade reddede og er nu omhyggeligt be­

varede i teatrets bibliotek. Deres indhold skyldes ballet­

regissør Hans Carl Jørgen Fredstrup, der 1799 blev

danseelev ved teatret, og som i oktober 1852 tog sin af­

sked efter 53 aars trofast gerning i Terpsichores tjeneste.

Han havde da, baade som en fortræffelig mimiker og

udmærket regissør, oplevet balletten i de to gyldne pe­

rioder under Galeotti og August Bournonville.1

Det er ganske tydeligt at se, hvorfor Fredstrup, fra

hvis haand der eksisterer adskillige skrivelser og proto­

koller, har efterladt sig de omtalte blade. I 1816 døde

den 83-aarige Galeotti, og i den umiddelbart følgende

forfaldsperiode var hovedattraktionerne stadig den dybt

savnede mesters værker, som man pietetsfuldt søgte at

bevare i helt den samme form, han selv en gang for alle

havde givet dem. Det var derfor det sikreste nøjagtigt at

opskrive gangen i de mere komplicerede scener, for der

kunne jo let gaa noget i glemme, og det er netop ud fra

de forudsætninger, Fredstrups scenarium maa bedøm­

mes. Aabenbart blev dog den nidkære regissør kun fær­

dig med „Lagertha“, for derefter følger der et ganske

kort brudstykke af Galeottis sidste og ikke videre vel­

lykkede ballet „Macbeth“, og endelig nogle ubeskrevne