436 / 719
426
Torben Krogh
libretto af Metastasio, og „L’orphelin de la Chine“, hvis
handling var taget fra Voltaires drama med samme titel.
Friere overfor sit stof blev den italienske koreograf, da
han fra 1780 fik et enestaaende samarbejde med den
danske komponist Claus Schall, der var begyndt som
balletdanser, og som endte sin usædvanlige karriere
som en højt paaskønnet kapelmester ved teatret. Til
Schalls musik komponerede han en lang række balletter
af tragisk, sentimental eller barokkomisk karakter, der
iblandt „Kierligheds og Mistankens Magt“, „Herman og
Dolmon“, „Laurette eller den forbedrede Forfører“, „Af-
guden paa Ceylon“, „Vaskepigerne og Kjeddelflikkeren“
og „Hververen“, alle betydelige successer. Ved et mær
keligt spil af skæbnen skyldes dog musikken til det ene
ste af Galeottis værker, som har trodset tidens tand,
„Amors og Balletmesterens Luner“, ikke den fortræffe
lige Schall, men derimod Jens Lolle, en lidet fremtræ
dende musiker, der virkede som repetitør ved balletten.
Galeotti skabte den danske ballets store og glorværdige
traditioner, dem, hans geniale efterfølger, August Bour-
nonville, skulle forny i romantisk aand. Han var da
ogsaa en glimrende lærer og animerende instruktør, og
netop disse uvurderlige egenskaber imponerede ganske
særlig den balletpassionerede Oehlenschlåger, da han
engang aflagde et besøg paa danseskolen, hvor Galeotti
„lærte en Sværm af — for det meste — koldsindige, pro
saiske unge Mennesker, hvorledes de skulde føle og be
gejstres! Midt imellem Bænkene, hvorpaa Figurantinder-
ne sade og strikkede nok saa husligt, for ikke at spilde
den kostbare Tid, gik Gubben tankefuldt, fik sine poeti
ske Ideer, og lærte Vedkommende, hvorledes de i skønt
Minespil skulde udtrykke dem“.5
Skønt Galeotti, da det 19. aarhundrede stundede til,
var en mand paa 67, havde han dog stadig en forbavsende
evne til at forny sig, hvad han viste i saadanne meget