441 / 719
Vor første nordiske ballet
431
at man, baade naar det drejede sig om oldtid og middel
alder, talte om et „gotisk“ udstyr, og ofte sammenblan
dedes da ogsaa de to perioder, hvad ingen tog anstød
af.15 I denne henseende er det f. eks. typisk, naar det
forlanges, at den oldnordiske stridsmø, Lagertha, skal
bære en middelalderlig hjelm med visir, en genstand,
der er ganske nødvendig for handlingen.16 Til flere af
skuespillene med nordiske emner havde Galeotti kom
poneret dansene, og ikke mindst i „Festen i Valhal“, op
ført 1796 i anledning af kongens fødselsdag, viste han,
at han magtede sin opgave. I det lille stykke, der kaldes
en prolog, samles nordens guder for at ære en buste af
Christian VII, som bæres ind af einherierne. Til slut
danses der af samtlige optrædende, og derefter sætter
„Freya Krandsen paa Kongens Buste. Valkyrierne om
vinde Piedestalen med Guirlander. Einherierne giøre en
Grouppe omkring den og slaae paa Skioldene“.17
De indvundne erfaringer udnyttede Galeotti i udstrakt
grad og tog i øvrigt sin rige fantasi til hjælp. At han var
en fremragende instruktør, der fuldt ud beherskede det
sceniske arrangements vanskelige kunst, derom vidner
til fulde Fredstrups beskrivelse, som dog kan være be
sværlig nok at tolke, fordi den er skrevet i et specielt
teaterteknisk og tilmed langt fra ortografisk korrekt
sprog. Det maa for det første erindres, at det menneske
materiale, der her er tale om, foruden de egentlige hoved
personer, bestod af balletfiguranter, d. v. s. almindelige
dansere i modsætning til solodansere, balletskolens ele
ver, korister og endelig statister, altsaa et meget bety
deligt antal, og det blev nu balletmesterens sag at for
dele sine tropper i forskelligartede grupper, som ikke
alene skulle tilfredsstille skønhedens, men tillige ogsaa
rent praktiske krav, to fordringer, der kan være besvær
lige nok at forene. For at lette overskueligheden af de
mange menneskers stillinger paa scenen benytter Fred