561 / 719
En storkøbmand fra Frederik II’s tid
551
for hans overløb“ ! Nu er købmand Henrik Mumme ikke
i kridthuset længere, hans driftskapital tillader ham ikke
at yde kronen den lange kredit, som på dette tidspunkt
var nødvendig, og kongen dropper ham! Formentlig har
Henrik Mumme lidt tab ved søhandelen enten ved forlis
eller ved sørøveri.
8
. 4.1575 udgår skrivelse til Christoffer
Valkendorf, at hofsinde Niels Rosengaard har berettet,
at han har været med til at gå i borgen for Henrik Mum
me til Marcus Hess og Bernt thor Vesten og for sin part
skal betale 300 dir. Da terminen for pengenes betaling
nu er forbi og Henrik Mumme har et tilgodehavende hos
kronen, der er større end de 300 dir., har Niels Rosen
gaard begæret strax at måtte få de 300 dir. av rente
kammeret til at indfri sin borgen med; dette bevilger
kongen også, da Henrik Mumme efter Niels Rosengaards
beretning ikke har noget derimod, og skal Niels Rosen
gaard levere Valkendorf forløftebrevet og en forpligtelse
til at holde kongen skadesløs hos Henrik Mumme for de
300 dir.
Kanhænde at Henrik Mumme, der nu var i gæld til
Marcus Hess, alligevel fik sine midler frigjort hos kon
gen, thi 31. 7. 1575 hører vi sidste gang om ham, idet Val
kendorf, der tidligere har fået ordre til at avregne med
Mumme for noget hos ham udtaget silketøj og andet, nu
beordres til efter avregningens godkendelse at anvise
Mumme betaling i korn og andre varer, men dog sørge
for, at den betaling, han allerede har fået, bliver av-
kortet.
Hvordan hans købmandsskab, efter disse svære år, er
endt, vides ikke. Han ejede endnu i 1587 en gård i Høj
brostræde, hvor nu Brd. Trier bor
.2
Tilsyneladende hand
lede han ikke mere med kronen, så lidt som han vedblev
at handle på Island. De større købmænd av Marcus H ess’
type med stærkere arbejdende kapitaler, som tillod lang
modig kredit, havde nok slået ham ud. Det gik dengang
som ofte også nu op og ned; storhandelen har altid væ
ret undergivet konjunkturernes svingninger, risikoen ved
kreditgivning og farerne på søen, som man først 50 år
senere kom ind på rationelt at dække ved søforsikring.
2)
Se H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377— 1728, b. II,
p. 30.