564 / 719
554
Otto Mackeprang
på prent. Det sidste led i denne betegnelse stammer
fra Valdemar Atterdag, der til sin titel føjede „Goternes
konge“ (rex Gothorum), efter at han 1361 havde erobret
Gotland. Forinden havde titelen alene været „Daners og
Venders konge“ (Danorum Sclavorumque rex
) .4
Gothersgade-navnet opstod i 1660’erne.5 Af en-— forhå
bentlig ikke helt uforståelig — grund var vi på den tid
her i landet ikke ju st venlig stemte overfor svenskerne.
Og da først slet ikke i København. Så tanken om, at vi
dengang
sku lle have ønsket at hædre vore nu så kære
nabofrænder ved at opkalde en gade direkte efter dem,
kan man trygt se bort fra. Dette være sagt uden nogen
som helst brod.
Efter nu gængs sprogskik sku lle det omhandlede gade
navn udtales „Go’tersgade“ med stød. Men sådan forhol
der det sig som bekendt ikke. Den hævdvundne folkelige
udtale er „Gottersgade“ uden stød, hvilket nu og da for
leder børn til at tro, at gaden specielt udmærker sig ved
forretninger med bolcher og andre lækkerier, som falder
ind under begrebet godter. Er det end kedeligt på den
måde at være med til at sku ffe børn, skal man alligevel
ikke kvie sig ved fortsat at bruge den folkelige udtale
form. Thi den er h istorisk h jem let og for så vidt fuldtud
korrekt.
Så langt tilbage som i et skøde af 13. april 1664 beteg
nes gaden her som „Gottersgade“. Og grundtakstmatri-
kulen af 1668 har den tilsvarende betegnelse ,,G otter[s]-
gaadenn“. Samme karakteristiske udtaleform går stadig
igen, selv i Danske Kancellis sjæ llandske tegneiser, og
træffes endog en enkelt gang i kancelliets endnu mere
officielle protokolrække: Sjæ llandske registre (20. okto
ber 1683), som dog i alm indelighed har stavemåden Go-
thersgade, hvilken stavemåde i øvrigt tid ligst forekommer
i de sjæ llandske tegneiser 10. november 1681. I Køben
havns diplomatarium findes denne officielle form ellers