178 / 322
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 15.
Januar.
1928.
Øjeblikkets Spørgsmaal.
En Nytaarsbetragtning.
Eet er i hvert Fald sikkert med Hensyn til Kirkesagens
Stilling i Øjeblikket: Idyllens Tid er forbi. Og det er næppe
nogen Ulykke; de idylliske Tider og Grotider falder i Reglen
ikke ret længe sammen i Guds Rige. Hvor der for faa Aar
siden sjmtes at være Enigbed næsten over hele Linjen, der
er nu Bevægelse, mange Steder aabne Spørgsmaal — og En
den er vel ikke endda.
1.
Kirkesagen og Kirkens Demokratisering. J—
Uroen om
Kirkesagen stammer tilsyneladende fra Efteraaret 1925, da
Kirkeminister Dahl begyndte sit Forsøg paa at faa Kirkefon
dets Arbejde lagt om efter en ny Linje. Det endte som bekendt
med den direkte Forespørgsel til Kirkefondet, om det kunde
tænke sig at opgive sin Ejendomsret til Kirkerne og ligeledes
opgive at forbeholde sig den halve Brugsret, hvilke Spørgs
maal i 1926 blev mødt med et enstemmigt Nej fra Bestyrelsen.
Aaret efter kom der et nyt Ministerium — og nye Menigheds-
raad. Samtidig med at Minister Dahl gik af, fik Menigheds-
raadet i Aldersro Sogn saaledes et af en politisk Liste frem-
gaaet Flertal af hans Partifæller, som indenfor deres Omraade
fortsatte hans Arbejde. Spørgsmaalet om den halve Brugsret
kom igen, kun rent formelt i ændret Skikkelse, idet den social
demokratiske Gruppe indenfor Menighedsraadet ønskede, at
denne Brugsret kun skulde træde i Kraft, naar to Trediedele
af det paagældende Menighedsraad og to Trediedele af Kir
kefondets Bestyrelse var enige derom. Det sidste kunde Kir
kefondets Bstyrelse gaa med til, om end ikke enstemmigt, det
første vilde gøre det hele illusorisk og blev besvaret med et
klart Nej.
Fuldstændig uden Sangbund indenfor Bestyrelsen var
disse Ønsker imidlertid ikke. I en saa stor Kreds, ca. 135 Med
lemmer, vil der naturligvis altid være afvigende Meninger.
Saadanne var ogsaa kommet frem tidligere og blev selvfølge
lig nu animerede ved Anledningen udefra. Men hverken tid