![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0179.jpg)
162
ligere eller nu var der tilsyneladende mere end en
Tendens
i den Retning; det viste sig da ogsaa ved Afstemningerne, at
ingen stemte imod det afvisende Svar.
Hele denne Udvikling er et naturligt Led i den fremskri
dende Demokratisering af Kirken. Denne Udvikling begyndte
at tage fast Form lige efter Aarhundredskiftet, da vi fik Me-
nighedsraadene. Lovforslaget herom bragte stærk Uro i Kir
kesagen, en Uro, som imidlertid lagde sig, da vi i 1907 fik
den siden gældende Ordning, som Minister Dahl ønskede
ændret.
Det, der skete i 1907, var, at Kirkefondet fik
en ny Front
.
Der er altid en skjult Modsætning mellem den irregulære Fri
villighed og den officielle Kirke. Har den officielle Styrelse
sit Tyngdepunkt i Bureaukratiet, maa Frivilligheden have
Front til den Side; ligger det i Demokratiet, vender Fronten
den Vej.
Det var imidlertid foreløbigt en skjult Front. Thi medens
Menighedsraadsloven straks kom til at betyde en Demokra
tisering af Kirken ud over Landet — hvor de senere Begiven
heder vel i Reglen kun i ringe Grad har svaret til den Frygt,
hvormed Loven blev modtaget — saa kom det i København
for saa vidt til at betyde en øget Indflydelse for den vaagne
Del af Menigheden, som kun faa udenfor det faste Kirkefolk
meldte sig til de kirkelige Valglister. Da Menighedsraadene
imidlertid med Kirkelovene af 1922 fik en øget Indflydelse paa
Kirkens økonomiske Forhold, var dermed givet, at der nu
kunde være en større Interesse i at gøre Brug af Valgretten.
Vi ser derfor ogsaa nu en tilsvarende Demokratisering be
gynde i København. Og hvordan end Forholdene bliver, selv
om det hele vil kunne forløbe i al Venskabelighed, er det givet,
at Frontstillingen ikke mere kan være skjult som tidligere.
Og selvfølgelig kunde den kun blive skjult til en Tid. Den
Stilling, vi hidtil har haft, var i Virkeligheden uholdbar. Vi
har kun haft, og vi har kun de rolige Kaar, saa længe De
mokratiet ikke gør Brug af sin Magt — altsaa har denne Stil
ling i Virkeligheden kun eksisteret af Demokratiets Naade.
Og man indvende ikke, at det samme gør hele vor Kirke
i Forholdet til den bekendelsesløse Rigsdag; thi dér er der
den overmaade store Forskel, at i Rigsdagen holder de for
skellige Partier hverandre i Skak, medens det i Kirkefondets
Sogne vilde blive et enkelt Parti, som dominerede absolut og
overalt. Man indvende heller ikke, at det jo er gaaet godt i
det øvrige Land, hvorfor skulde det saa blive anderledes i Ko
benhavn, thi ingen af Parterne er her de samme som andet
steds. Dels er der stor Forskel paa, om der i et Menighedsraad
kommer enkelte, som er valgt paa en politisk Liste, den være
sig konservativ eller socialdemokratisk, tilmed udgaaende fra
en Befolkning, der gennemgaaende staar Kirken langt nær