184 / 322
den Sorg giver Haab — langt mere end Glæden over vundne
Sejre, for slet ikke at tale om Haabløsheden eller Foragten
for de ringe Dage, maaske ogsaa for de ringe Menigheder.
Den giver Haab om, at Kredsløbet ogsaa paa anden Maade
kan gentage sig i et nyt Plan. For det, der skete i Begyndel
sen, var j o — som Biskop V. Amm undsen har sagt — at da
Halvfjerdsernes Angreb paa Kristendommen kom, og Kir
ken stod saa paafaldende svagt i Forsvaret, da blev Køben
havns Kirkesag Kirkens Svar paa Vantroens Angreb.
Vi véd jo ikke altid, hvad vi skal bede om, heller ikke
i denne Sag. Men vi véd, vi skal altid bede og ikke blive
trætte. Og vi véd, at der er en Ting, vi altid kan og skal bede
-om, at Høstens Herre vil sende Arbejdere ud til sin Høst. Og
der er vel egentlig ikke meget, der trænges mere til.
P.
Helweg-Larsen.
”
167
Grundtvigskirken.
Indvielsen af Taarnkirken paa Bispebjerg er noget af en
Begivenhed. Det er det rent arkitektonisk. Større Kirke er
næppe hygget i Danmark siden Reformationen — selv Vor
Frelsers gør den næppe Rangen stridig — større virkelig
dansk Kirke er i hvert Fald ikke bygget. Og naar vor Tid byg
ger en Katedral, kan man ikke andet end glæde sig over, at
den bliver i lige Grad præget af sin Mesters Aand og af Aan
den i vor Middelalders skønne Kirker — at den ikke bliver i
græsk Tempelstil, for ikke at tale om den Stil, blot at skulle
være anderledes end de andre.
Og det er noget af en Begivenhed fra Kirkesagens Stand
punkt. Thi bortset fra den lille Vanløse Kirke, som havde
særlige Tiendeforhold til sin Forudsætning, er det første Gang,
at vi i København udenfor Kirkefondet indvier en Kirke, som
er planlagt efter dettes Dannelse i 1896. Det er, som bekendt,
ikke alt i denne Kirkes Historie, som i lige høj Grad opfor
drer til Efterligning. Men hvem glæder sig ikke over, at der
paa en Tid, hvor Kirkesagen rejser saa mange mindre Kirker,
ogsaa kan rejses et saa mægtigt og skønt Monument.
Hvorvidt Grundtvig er den største, vor Kirke har fostret,
vil Meningerne være delte om. Derimod kan der vel nok være
Enighed om, at naar Grundtvig naaede højest paa sin Flugt,
var der ingen, der naaede ham. Nu hæver ogsaa hans Kirke
sig over alle Stadens andre Kirker. Vi lykønsker de Møend,
som har bygget den, med Ønsket om, at Gud vil velsigne
Gerningen ud fra dette Hus, om ikke først og fremmest ved
den høje Flugt, saa dog saadan, at Mennesker der kan faa
det Stød til en evig Bevægelse, som i sin Tid mange fik gen
nem Grundtvig.
P-