180 / 322
163
mere, end det i Reglen er Tilfældet i København — og paa
en pludselig opdukkende kompakt Majoritet, valgt paa en ren
politisk Liste. Og dels er paa den anden Side Frivilligheden en
langt større Faktor i Kirkefondets Menigheder end ellers i
Kirkens Liv.
Frontstillingen kan derfor ikke længere forblive skjult,
og hele Situationen maa med Nødvendighed stille os
overfor en Række Problemer af gennemgribende Betydning
for Kirkesagen og for vore Menigheders Liv og Opgave. Disse
Linjer skal prøve at vise nogle af de Spørgsmaal, Problemer
ne stiller, mere end at give Svarene.
Det første Problem er,
om vi kan vinde for Menighedens
Liv
disse Mennesker, som hidtil i Reglen har staaet paa A f
stand, og hvorledes dette kunde ske. Gemt inde i dette Pro
blem ligger ganske vist det kildne Spørgsmaal om, hvilke
Motiver der ligger bagved det hele, og den mindre' kildne For-
staaelse af, at den almindelige psykologiske Indstilling bliver
en anden, naar det drejer sig om en partimæssig Optræden,
end naar det drejer sig
0111
Enkeltmand, som man kan tale sig
tilrette med. Og saa kommer Spørgsmaalene. Hvis der er et
Modsætningsforhold til Stede, vinder man saa mest ved en
stadig Villighed til at give efter eller ved Fasthed? Og hvor
meget vindes der ved Eftergivenhed, vil den overhovedet stil
le tilfreds, før der ikke er mere at kaste over Bord? Og
Spørgsmaalet om at vinde andre maa ses i Forbindelse med
Spørgsmaalet om ikke at miste dem, man har — thi man
slaar jo ikke sit gamle Porcelæn i Stykker, blot fordi der er
en Mulighed for at faa noget nyt.
Det næste Problem er Spørgsmaalet om, hvad vi har i den
nuværende Ordning,
som ikke kan opgives,
uden at vi opgiver,
eller i hvert Fald alvorligt svækker, den Sag, vi kæmper for.
Hvis man kun holder paa den nuværende Ordning ud fra det
rent praktiske Synspunkt, at opgiver man den, vil den øko
nomiske Stotte fra Menigheden i Landet svinde ind til noget
saare lidet — saa vilde Landet ligge anderledes, hvis Pen
gene kunde faas paa anden Maade, f. Eks. gennem Ligning
(og det var jo i og for sig ikke utænkeligt, selv om faa vil anse
det for sandsynligt), og saa kunde man godt opgive. Helt an
derledes stiller Sagen sig derimod, hvis det er ud fra dybt-
gaaende principielle Betragtninger, at man holder paa den
nuværende Ordning. Og det har fra først af og indtil denne
Dag været Kirkesagens Syn, at
Frivilligheden
gav Menighe
den, om ikke altid de letteste, saa dog de bedste Kaar at gøre
sin Gerning under, ogsaa i det i snævrere Forstand kirke
lige Arbejde.
Det hele munder saaledes ud i Spørgsmaalet om, under
hvilke Kaar vi i Almindelighed bedst kan gøre vor Gerning.
Er det gennem en stadig mere »folkekirkelig« (bedre maaske