Previous Page  196 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 322 Next Page
Page Background

179

Helhed tillige præget af Forstaaelse af, at det virkelig drejer sig om

»Nye Veje«, altsaa om noget absolut forskelligt fra det hidtidige

Arbejde.

Derimod er det ikke usandsynligt, at Professoren for meget slut*

ter fra sin egen Velvilje til andres Velvilje. Han kan ikke tænke

sig en Kirkeminister, »som ikke vilde erkende, at Byens Vækst

kræver flere Kirker«. Det er ham maaske ikke bekendt, at en tid*

ligere Kirkeminister (Pastor Poulsen) har sagt, eller i hvert Fald

ikke har dementeret at have sagt, til »Ekstrabladet« (12. Marts

1925), at der ikke vilde blive virkelig Kirketrang, før Byen var vok=

set yderligere med mellem 175,000 og 200,000 Indbyggere. Der synes

Viljen

til nye Kirker noget usikker. Og saa vidt vides, har en anden

Kirkeminister ved et Forsøg paa at faa en Kirke bygget ved Lig*

ning, gjort den Opdagelse, at

Evnen

dertil ligeledes kan være usik*

ker. Man kan maaske nære en beskeden Tvivl om Muligheden af

hele Ligningstankens Virkeliggørelse — selv om man endda kun

regnede med, hvad der rent folkekirkeligt kunde være tilfredsstil*

lende. Men selvfølgeligt ligger det ikke udenfor Mulighedernes Om*

raade; det er, som bekendt, ret vidtstrakt.

Men lad det være, hvad det er. Professoren tager i hvert Fald

næppe Fejl i, at denne Ordning kun lidet vilde tilfredsstille »Kirke*

fondets gamle Venner«. Thi

Prof. Warmings Syn paa Kirkefondets

Opgave er grundforskelligt fra det, som Kirkefondet hidtil har set

som sin Opgave-

Prof. Warming ser dets egentlige Opgave blot i

at faa bygget Kirker, der helt og fuldt maa dele Folkekirkens Kaar

i København i, godt som i ondt. ,Gaar det saa rent galt, maa man

prøve, hvorvidt man kan komme ad de Veje, den almindelige Lov*

givning anviser, og i yderste Nød kunde man lave en enkelt Valg*

menighedskirke; men saa længe Forholdene ikke bliver rent utaale*

lige, bliver Opgaven den førstnævnte.

Og ud fra dette Syn er Professorens Betragtninger vistnok i Ho*

vedsagen overmaade rigtige. Saa er Opgaven rent økonomisk, og saa

vil det være det eneste naturlige, snarest muligt at lade Frivillighe*

den opgive sin »Pionertjeneste«, saa den kan frigøres til at virke

paa andre Omraader, hvor det offentlige endnu ikke har følt nogen

Forpligtelse. Ud fra dette Syn er det endvidere naturligt, om man

gerne vil være fri for Bidrag fra Landet, thi selvfølgelig er der For*

bindelse mellem Karakteren af den Kreds, som i særlig Grad bærer

et Arbejde, og Karakteren af dette Arbejde — Indre Missions'Gaver

vilde f- Eks. snart holde op, hvis Arbejdet ved Kirkefondets Kirker

væsentlig fik Præg af et grundtvigsk Højskolearbejdé. Og ud fra

dette Syn er endelig med indre Nødvendighed alle »Særrettigheder«

af det onde, idet de er et Slag i Ansigtet paa det, der for Professo*

ren staar som Kirkefondets Idé.

Men det var aldrig det, Kirkefondet selv saa som sin Idé. Og ud

fra Kirkefondets Syn paa sin Opgave turde det være, at disse Be*

tragtninger bliver ligesaa meningsløse, som de er konsekvente ud

fra det Warmingske Syn.