201 / 322
184
har man oplevet, hvad jeg har oplevet i Hjælpeindsamlingen, at
se, hvorledes der rundt om i de
vaagne
Menigheder vækkes eller
styrkes en ægte og ofte forunderlig Kærlighed til det Guds Riges
Arbejde, som hedder Københavns Kirkesag — ja saa forstaar man„
her er noget, som overhovedet ikke maa mistes. Og vi er nogle,
som synes, at vi
netop der
kan se Kirkesagen gro — og det ser man
den ikke gøre lige stærkt allevegne i disse Tider. Men jeg har
ganske vist ogsaa lagt Mærke til, at det synes at være vanskeligt
for mange herinde at komme til at se, hvad det egentlig er, der sker
gennem Hjælpeindsamlingen.
Derimod gør man sig saa meget lettere fantastiske Forestillinger
om, hvad de forlanger derude. Mit Indtryk er ganske afgjort, at
hvor der fra en Præst lyder en kraftig og central Forkyndelse, som
staar i Samklang med hans hele .Gerning, der betyder det saa for?
bavsende lidt, om han har en Del teologiske og andre Meninger,,
som hans Venner i Samfundet ikke har og ikke forstaar — natur?
ligvis forudsat han ikke laver den Genistreg at benytte sin Prædike?
stol til teologiske Forelæsninger. Og det samme, mener jeg, gør sig
gældende i Forholdet til Arbejdet herinde — og jeg har dog nogen
Føling med, hvordan man ser paa det. Men selvfølgelig: hvis det
centrale svækkes til Fordel for en privat Kæphest, selv om det kan
være en udmærket Kæphest — saa styrker det ikke Tilliden til en
saadan Mand. Og det er der vel egentlig heller ingen Grund til, at:
det skulde.
Jeg mener altsaa lige modsat Professoren, at
Spørgsmaalet om
Kirkesagens aandelige Kraft hænger paa det nøjeste sammen med
Spørgsmaalet om en inderlig Forbindelse med Menighedslivet om
?
kring i vort Land
— og da først og fremmest det Menighedsliv, som
hidtil har vist størst Forstaaelse for Kirkesagen. Og denne Forbin?
delse er paa det nøjeste forbundet med Frivilligheden. Thi ganske
vist er det saa sandt, som det er sagt, at man holdes ikke i Aande
af en økonomisk Opgave — men det er ogsaa sandt, at en økono?
misk Opgave kan underbygge en aandelig Forbindelse, til Styrkelse
for dem begge.
Men jeg er altsaa ikke bange for, at vi skal miste det aandelige
Selvstyre — for jeg har jo set dem komme herind og set dem derude
høre om Forholdene og saa forstaa, at mangt og meget maa være
anderledes herinde. Men der skulde jo ogsaa gerne være noget, som.
var det samme.
111. Betydningen af Prof. Warmings Artikel.
Det vil saaledes ses, at jeg er saa nogenlunde helt igennem uenig
med Professoren. Det kan ikke være anderledes, naar han ser det:
M
bygge Kirker som Kirkesagens Maal, medens vi ser det som
Kirkesagens Middel. Jeg ved godt, at naaede vi helt til Bunds, vilde
Uenigheden ophøre, da Maalet for os begge er Guds Riges Fremme
i København. Men vi mener i Kiikefondet,. at dette Maal ligger
indenfor
Kirkefondets Opgaver. Han mener egentlig, det ligger uden?