195 / 322
178
Veje og Glidebaner.
I Anledning af Professor Warmings Forslag.
I. Professor W armings nye Veje.
Som det sagtens er bekendt, har Prof. Warming i Martsnumret
af »Kirke og Folk« skrevet en Artikel, »Nye
Veje for Københavns
Kirkesag
«■ Ikke blot Artiklens Indhold, men ogsaa Forfatterens nære
Forbindelse med Kirkefondet, i hvis Bestyrelse han i en længere
Aarrække har været indvalgt af Nathanaels Menighed, gør, at Ars
tiklen har vakt en vis Opmærksomhed. Det er derfor naturligt, at
dette Blad bringer et Svar.
Professoren omtaler de økonomiske Vanskeligheder, som Kirke*
fondet maatte føle under Verdenskrigen, og den Aflastning, der
kom ved Lønningsloven af 1920, idet Kirkefondets ordinerede Med
hjælpere saa, ved at gaa over til at blive Kaldskapellaner, kunde
lønnes gennem Ligningen. Han omtaler videre sin Glæde over Hjæl*
peindsamlingen, men mener dog, at man ikke bør fortsætte ad den
Vej af følgende 3 Grunde: »1) fotdi det kirkelige Indsamlingsmaski*
neri er overbelastet; og 2) fordi den københavnske Menighed ikke
har det fulde Selvansvar [d.v. s. det fulde aandelige Selvstyre], naar
den er afhængig af Gaver fra Provinsen; og 3) fordi de særlige Ret*
tigheder, Kirkefondet forbeholder sig (den halve Brugsret m- m.) har
vist sig at føre til Gnidning.«
Han mener derfor, at naar Hjælpeindsamlingens Kirker er byg*-
gede, — til hvilken Tid Landet vil kunne aflevere København kirke*
ligt set i ordentlig Stand — bør Kirker fremtidigt bygges i Hoved*
sagen ved
Ligning,
hvorved de selvfølgelig vil komme til at indtage
samme Stilling som almindelige Kirker udenfor Kirkefondet. Han
tænker sig, at de fire store politiske Partier vil kunne enes om en
Ordning, hvorved der, maaske i Tilknytning til de københavnske
Provsteudvalgs Fællesudvalg, oprettes en kirkelig Myndighed, som.
ved Ligning kan udskrive de tre Fjerdedele af hvad en ny Kirke vil
koste, naar der først ad frivillig Vej er indsamlet den første Fjer*
dedel. Han anser det overhovedet for uheldigt, at Kirkefondet har
haft sine Særrettigheder, men de maa staa, indtil det engang selv
ser, det vil være bedre faren uden dem, og han stoler paa, den
Dag vil komme, da Kirkefondet saaledes vil se det som sifi Opgave
væsentligt at bygge Kirker til almindeligt folkekirkeligt Brug.
Artiklen er, som man kunde vente det, baade præget af Glæde
over, hvad Kirkesagen har udrettet, og af et velgørende nøgternt
* Syn: Forfatteren er klar over, at de Løfter, Kirkefondet har givet,
maa holdes — i hvert Fald saa længe man synes, det er rigtigt at
holde dem — og ligeledes, at de Løfter, der er givet til Kirkefondet,
kan kun dette selv løse fra. Trods et enkelt Udtryk i anden Retning.
— at Kirkefondet bortset fra Forbindelsen med Provinsen vil kunne
»fortsætte sin Virksomhed ganske som hidtil« — er i\rtiklen som