275 / 322
258
get af det, som Svenskerne kalder: Fædrenes Kirke, deri
ligger Tradition, det, der har levet Slægt efter Slægt, det
giver Glæde over Folkekirken.
I en Storby er det helt anderledes. Her er saa faa Kir
ker med Tradition, der er ingen Sognebevidsthed. Og naar
vi saa tænker paa de helt nye Kirker! Mennesker herinde
kan umulig komme til at se paa dem som deres Fædres
Kirke saadan som paa Landet. Der er stor Forskel i det
følelsesbetonede. Der kan godt overfor de nye Kirker være
en stærk Følelse, men det kommer af noget helt andet, og
det er dette: Vi har været med til at rejse den Kirke. Kir
ken kan være rejst under Modstand, andre Steder har Kir
ken været populær hele Tiden. Det, som mangler i Tradi
tion, maa vi oparbejde ved Hjælp af
O fferviljen ;
derfor
skal vi lægge meget stor Vægt paa Offervilje.
Den ene Side er altsaa det folkekirkelige, som i de se
nere Aar er blevet stærkere betonet end før.
Den anden Side, ja, det er det, som jo alt kommer an
paa, Arbejdet paa at føre Mennesker til Jesus, prædike for
dem, vidne for dem, gaa til dem.
Foreningen af disse to
Ting,
det er det, Kirkefondet vil.
Man begyndte jo Kirkesagen saadan, at man fik et Di
strikt skilt ud, og saa fandt man en Mand, eller bad en
Mand frem, som vilde gøre et Arbejde for at finde Menne
sker. Efterhaanden gik det ganske anderledes. Man rejste
først Kirkerne, og saa fandt man Præsterne, der skulde
arbejde der.
Man var i Kirkesagens Begyndelse meget paapasselig
for at faa
de rette Præster
til Kirkefondets Kirker. Efter
haanden blev man tilbøjelig til at sætte sig til Rette, man
saa an, hvem der meldte sig, man gav et godt Raad til Me-
nighedsraadet, og saa, ja, saa lod man Lykken være bedre
end Forstanden.
I Kirkesagens Begyndelse var det Kirkefondet, der satte
Præsterne ind, saa gik man over til Ligningen og slap der
ved megen Indflydelse fra sig. Der er utallige Mennesker,
der tror, at det endnu er Kirkefondet, der besætter Præste-
stillingerne; de aner ikke, at det er Menighedsraadet. I For
bindelse hermed vil jeg sige, at jeg tror ikke paa den store
Indignation, man frygter for, hvis Kirkefondet sætter ind
her med Ansættelse af Præsterne, for Folk tror det i
Forvejen.
Den anden Hovedlinje i Kirkefondets Arbejde er
Læg-
mændenes Arbejde.
Dette er ingen Opfindelse af Kirke
fondet lige saa lidt som Foreningen af det frivillige Arbejde
og det folkekirkelige; men begge Dele er Tanker, der er
ført igennem efterhaanden og kædet sammen.