276 / 322
259
I vore Menigheder ligger ubrugte Reserver af Lægfolk,
der ikke kan komme til. Vi Præster gør Lægfolket Uret
ved ikke at finde dem frem, opdrage dem og lade dem
komme til; derfor staar det saa smaat til i vor By.
Der er mange Præster, der gør stor Fortræd, ikke bare
daarlige Præster, men ogsaa nidkære Præster, fordi de
arbejder i et Sogn, som om der aldrig kommer andre eller
har været andre. I gamle Dage arbejdede en Præst paa
bestemt Maade, de skiftende Præster var det faste Punkt;
nu er det anderledes. Det er ikke Præsterne, der er
det
faste P un k t i Menighedsarbejdet,
nej, det er de Men
nesker, som trofast ofrer, deres Fritid og Penge og Kraft
og er paa Knæ for Gud, og hvis Lidenskab det er at tjene
Herren. Jeg synes ofte, at man i Præstekredse kritiserer
Samfundene i Stedet for, at man skulde takke Gud for dem.
— Der er jo ogsaa Præster, der tror, de kan arbejde alene
uden Samfundet. Det er helt galt. Vi Præster har at stille
os Side om Side med vore Medarbejdere. Det hører med til
Kirkefondets Linie, ellers kommer der ikke noget ud deraf.
Det er ikke, for at Samfundene skal faa deres Ret, men
det er for Guds Riges Skyld. Og vi maa ikke forudsætte,
at disse Mennesker er herskesyge, men at det er Menne
sker, som ønsker at tjene.
Saa er der noget, der hedder Sognets Ret. Det drejer
sig om de Mennesker, der ikke hører til vore Menigheds
kredse; men de staar i Folkekirken og er med til at bære
de økonomiske Byrder. Derfor
har
de en Ret, og vi maa
ikke se surt og tvært til denne Ret. Der er en Modsætning
mellem
det hele Sogns Ret og Samfundets Ret.
Naar vi
tænker paa dette Konfliktstof, saa er det omtrent gaaet
med dette som det gik med det slesvig-holstenske Spørgs-
maal. Det kunde holdes nede, saalænge det var Enevæl
den, der raadede, men i Rigsdagen viste Uløseligheden sig,
og nu, da vi har Menighedsraadene, ligger heri Konflikt
stof. De véd alle fra Erfaringer rundt om fra Landet, hvil
ken Lidelse dette kan rumme. Vi kehder disse Tilfælde, at
der ude omkring sidder Sognekonger, der blander sig i
Præstevalg og faar Magten, og den levende Menighed bliver
svigtet. Og vi vil faa dette herinde, at Menighedsraadsin-
stitutionen kan blive Forskole til egentlig politisk Arbejde.
Det er mange Steder en uløselig Konflikt, fordi der ikke
kan
gøres Ret og Skel til begge Sider. Ved Kirkefondets
Kirker er det anderledes, her kan vi lade
begge Synspunk
ter komme til deres Ret.
Vi kan lade »Sognet« faa sin Ret
uden at svigte Samfundene, fordi hver Kirke har 2 Præster.
Der sukkes nu meget efter en Regulator for Menig-
hedsraadenes Præstevalg. Vi har lagt Mærke til, at Mini