KøbenhavnsKirkesag

Hans Tavsens Kirkes Overgang til Selveje»

255

F or første Gang er en af Kirkefondets K irker blevet løst fra Forbin

delsen m ed d ette og blevet

selvejende,

nem lig

Hans Tavsens Kirke

paa

Islands B rygge. Siom tidligere omtalt, blev d er paa det ordinæ re B esty

relsesm øde i N ovem ber vedtaget en Beslutning, hvori bl. a. stod:

»Hvor en af vore nuværende Kirker for Størstedelen er opført for

»Sognebeboernes egne Gaver, har Kirkefondet, naar Kirkens Præster og

»Menighedssamfund saiavel som Sognets Menighedsraad er enige derom ,

»og Begæring desangaaende fremsættes inden næste Aars ordinære Besty-

»relsesmøde (1929), for sit Vedkommende intet imod, at Kirken bliver

»s e l v e j e n d e og dermed gaar ind under almindelig folkekirkelig Drift,,

»saaledes

at Kirkefondet opgiver alle Rettigheder og samtidig er løst fra

»enhver Forpligtelse. Bestyrelsen afgør, om de nævnte Betingelser er

»opfyldt.«

Denne Bestemm else kunde saaledes kun finde Anvendelse paa K irker,

til hvlis Opførelse Sognet selv havde betalt det meste, ialt vistnok fire.

Og nu h a r altsaa en af dem gjort Brug af denne Bestemmelse ved en a f

M inisteriet godkendt O rdning efter skriftlig Afstemning i Bestyrelsen.

Hans Tavsens K irke er — med Tilskud fra »unge Præster« — indviet 1915'

og den endelige K irke 1924 med P astor A. Quistgaard som den første

Sognepræst, d er i 1927 afløstes af Pastor

Johs. Fog-Petersen.

Beslutningen fra N ovember hænger nøje sammen med d e øvrige Spørgs-

maal, d er drøftedes piaa E fteraarets Bestyrelsesm øder. Forudsætningen

for K irkefondets hele V irksom hed er dets M enigheders fri Tilslutning og

h jertelige Sam arbejde; men den folkekirkelige Udvikling kan medføre, at

den enkelte M enighed kam komme til at føle sig uden denne h jertelige

Forstaaelse. H erm ed tænkes ikke paa bestemte Arbejdsm etoder — som

naturligvis er den enkelte Menigheds Sag alene — men paa Opfattelsen

af Kirkesagenis Maal og M idler.

D erfor tilsigtede vore Forslag det dobbelte, at stille Menigheder, som

ønskede det, friere og at knytte Forblindelsen fastere med de Menighe

der, som d eler K irkefondets Syn. Ganske vist vilde man af flere Grunde

ikke anse d et fo r rigtigt, i al Alm indelighed alt lade en K irke blive selv

ejende, blot fordi der i Ø jeblikket kunde væ re en tilfældig Stemning der

for i Menigheden — bl. a. fordi Gaverne til Kirken m ere eller m indre

var givet under den Forudsætning, at K irken skulde væ re K irkefondets.

Men netop af samme Grund fandt Bestyrelsen, at Forholdet var noget

anderledes, naar Sognet selv havde givet det meste. Saa syntes man, d et

var rigtigst at stille Kirken frit, hvis Menighedssamfund, M enighedsraad

og Præ sterne ønskede at gaa — og her var Ønsket enstemmigt.

Det, der er sket, e r for saia vidt det negative Udtryk fo r den Sam ling

og Enhed, isom vii stærkt føler Trangen til. N aturligvis havde Vi hellere

set, om de var blevet med Glæde, men foretræ kker de a t skilles fra Kirke-

fondet, kan vi ogsaa slige F arvel i god Forstaaelse — et Udtryk h erfo r

var ogsaa, ait Kirkefondets Formand, Biskop

Ostenfeld,

prædikede i K ir

ken Paaskedag den 31te Marts, Dagen før den skulde blive selvejende. O g

saa ønsker vi K irken og dens Menighed Guds Velsignelse med paa Vejen.

P. Iielweg-Larsen.

Fra Arbejdsmarken.

Møder.

— Sammenkomsten med Kirkefondets Præ ster og deres Hu

struer fandt Sted den 28de Januar. Sognepræst, Dr.

Schousboe

indledte en

Forhandling om »Sognet — Kirken — Menighedssamfundet«. — Den 7de

Marts holdtes Møde med M enighedsrepræsentanter, hvor

Sekretæren

ind

ledte om »Kirkefiondets Stilling i den nuværende folkekirkelige Situation«.