269 / 322
252
De rigeste Muligheder faar vi dog gennem vort lille, ny
dannede Menighedssamfund, som er den Stamme, der bærer
de forskellige Arbejdsgrene. Det er fra Menighedssamfundet,
at alt Arbejdet udgaar, og i Samfundet har Præsten en
uvurderlig Hjælp. Her er en Kreds af troende, arbejdende
og nidkære Lægfolk, som forstaar, at Herren har lagt Ar
bejdet og Opgaverne hen til dem, for at de skulde tage Ger
ningen op og bringe Mennesker Frelsens Tilbud.
Gennem Samarbejdet med et levende og arbejdende Me
nighedssamfund kommer man til bedre at forstaa, at et
saadant Samfund betyder en stor Rigdom og rige Arbejds
muligheder. Og man forstaar endvidere, at det er nødven
digt, at der bliver gjort noget for at gøre Samfundet saa godt
og livskraftigt som muligt. Kan vi naa saa vidt, at man in
denfor Samfundet føler, at her er godt at være, saa bliver
der Samfundsglæde, Sammenhold og Arbejdslyst. Et saa
dant Samfund vil være arbejdende og missionerende og vir
ke baade dragende og bevarende.
Jeg glemmer ikke Betydningen af Præstens personlige
Arbejde med Gudstjenester og Møder, med Husbesøg og
Sygebesøg. Men skal Præsten naa at faa gjort et Stykke
Guds Riges Arbejde i Distriktet, maa det gøres i et af Her
ren velsignet Samarbejde mellem Præst og Samfund. Vi
synes, at vi oplever noget af dette herude i Ansgardistriktet.
Og vi ser, at Herren arbejder med og velsigner Gerningen.
Derfor arbejder vi med Frimodighed og i Tillid til Her
ren, idet vi med Forventning og Glæde ser hen til den Tid.
da den nye Ansgarkirke rejser sig og giver os større og
rigere Muligheder.
IV . A rv og Gæld.
Af Pastor, Dr. thieol.
Flemming Hvidberg,
Allehelgens'kiriken.
Professor R. H. Tawney (Prof. i Nationaløkonomi i Lon
don) udtalte ved det store Jerusalemsmøde i Fjor som Svar
paa Spørgsmaalet om, hvorfor de store Menneskeskarer føler
sig fremmede overfor Kristendommen, at de ikke gør det
paa Grund af Materialisme, dette taget i filosofisk Betyd
ning, men paa Grund af de gamle moralske Grundsætnin
gers Sammenbrud i Forbindelse med den Kendsgerning, at
den kristne Kirke har forsømt at trænge ind paa mange
Livsomraader, som den skulde have besat. »De Kristne fin
der sig i alt for meget, som de skulde angribe.«*)
Jeg tror, at der her er givet et meget godt Udtryk for
noget af det, som er Vanskeligheden ogsaa for den, der staar
*) Se Chr. Frim odt Møller og A xel Malm strøm : E t Udsyn fra O’le b je r-
get. 1929. Side 98.