KøbenhavnsKirkesag

249

i Vestjylland til en Gerning i et københavnsk Sogn har

fremkaldt i mit Sind. Maaske Erfaringen vil stadfæste dem,

maaske vil den kuldkaste dem.

II* Hvor gaar Vejen?

Aif P astor

Sparring-Petersen,

Enghave Kirke.

Lad os begynde med

Vanskelighederne.

De er nemmest

at faa Øje paa, og i samme Grad, de forsvinder, vil Mulig

hederne forøges. Fristes man end undertiden til at synes, at

det hele menneskelig set er haabløst, saa kan det være en

Hjælp at besinde sig paa, at Situationen

har

sine Aarsager

og for saa vidt altsaa ikke er meningsløs. Den udprægede

Ligegyldighed, der i alt Fald i Arbejderkvartererne hersker

overfor Kirkens Gerning, er vel hovedsagelig en Frugt af

Fortidens uhye Sogne, politisk Agitation og ikke mindst den

manglende sociale Forstaaelse og sociale Offervillighed hos

den kirkesøgende Overklasse. For at gaa lige til Sagen: Hvor

for kommer de store Masser og navnlig Mændene ikke i

Kirke og til Menighedsmøder?

Foruden den Uvilje, Mistænksomhed og Trods overfor

Gud, som indenfor

alle

Klasser er

det naturlige M enneskes

Stilling til Gud,

kan nævnes: 1) Kirkelige Handlinger,

Konfirmation, Vielse og Sakramenterne har vistnok i Stor

byen i Almindelighed mistet deres oprindelige Betydning,

er blevet enten rent ydre Milepæle, eller man tillægger

dem ingen videre praktisk Betydning, ligesom Prædike

nen oftest forekommer en Arbejder at beskæftige sig enten

med uforstaaelige Ting eller med uvæsentlige Petitesser. 2)

Menighedens Møder, som de er flest, forekommer dem ofte

søvndyssende eller kedelige og anlagt paa Middelklassen.

Skal man faa Arbejderbefolkningen med til Moder, maa

disse i højere Grad enten optages af Emner, der er af sam

me Art som de f. Eks. paa Kirkemødet for »Praktisk Kri

stendom« i Stockholm i 1925 behandlede, eller der maa af

holdes særlige Møder, eventuelt i Klubform; men da maa

ganske vist langt flere indenfor Menigheden forstaa, at der

tillige, ja, rent ud sagt, maa anvendes mere effektive Agi

tationsmidler. Omgivelsernes Indflydelse er saa stærk. Og

saa »hører man jo saa meget« i vor Tid. Prædiken rangerer

højest lige med saa meget andet; en Radioprædiken

kan

for-

saavidt godt indgaa iblandt de mange »andre« Foredrag. At

man kommer i Guds Hus for at tilbede, anes næppe. 3) M. H.

Præsten,

saa staar han jo som Regel udenfor den politisk

økonomiske Kamp, som næst Hustru og Børn optager alle

Tanker, ligesom man ikke

kan

forstaa den Stilling, Præster

ne gennemgaaende indtager til Krig og Militærsystemet. Og