245
hundrede: »Er de mange Kirker egentlig saa nødvendige? Er
det ikke Spild af Penge og Kræfter?« Eller man lægger An
sigtet i dybsindige Folder: »Kunde en Række nye Missions
huse ikke være tilstrækkelige?« Eller man siger med stor
Sagkundskab: »Kirkerne er jo ikke fulde derinde; hvorfor
saa hygge flere?« Og saa aner man ikke, hvilken Tankeløs
hed man her bygger op paa Grundlag af en unægtelig
Sandhed!
Saa kan vi andre nu faa Lov at begynde forfra med at
imødegaa den yngre Slægt med alle de Beviser, som ret hur
tig tilfredsstillede den ældre Slægt. De gamle hørte, at der
var Nød,
kirkelig Nødstand.
Bispen skrev det — Friis Han
sen rejste rundt i Landet og skildrede Nøden. Og i hans
Kølvand en Række Kirkefondspræster ligesaa. — Og hvad
saa? Saa handlede Menigheden naturligvis derefter i gamle
Dage. Man gav sine Penge, og mange kom ogsaa i Forbøn
nens Tjeneste og blev selv gladere og rigere derved.
Hvem kan nu anvise Veje til at faa
den n y e Slægt
rigtig
med? Hvem kan gøre den begribeligt, at den maa baade
støtte selve Kirkefondet — og tillige den store Hjælpeind
samling, der jo trænger til et »sidste Tag« nu ved Afslut
ningen? Med andre Ord: give baade i Pose og i Sæk! Baade
i Kirkefondets gode, gamle Pose (fra 1896) og i Hjælpeind
samlingens nye, store Sæk (fra 1924)! Thi der maa jo pul
tes
noget
i dem
begge:
De 20 sidste Kirker kan jo ikke rejses
(for Pengene i Sækken), dersom Kirkefondet ikke magter
at købe Byggegrunde (for Pengene i Posen) — foruden de
mange andre Krav, der hvert Aar stilles til den gamle Pose.
Hvem kan paatage sig at skrive en
K irkesagens A B C
(for Begyndere)? Eller maaske bedre en
lille Katekismus
med Spørgsmaal og Svar (til Hjælp for brave, men lidt
uoplyste Venner), men ligesaa enfoldig og ligetil, som den
lille af Luther, som f. T. jubilerer! Og hvem kan give os en
folkelig
h istorisk F rem stilling
af Kirkesagens straalende
Begyndelse? — den, som »straaler« i Mindet for os gamle
og maatte kunne komme til at lyse ogsaa for vore unge og
gribe deres Sind. Ligesaa Sagens
videre Udvikling
fra Sejr
til Sejr! Hvilket Land, hvilken Storstad i hele Verden kan
opvise noget lignende? Ungdom i K. F. U. M. og K. og i alle
andre kirkelige Lejre skal vide, at her er øvet en enestaaen-
de Bedrift af
den Frivillighed, som altid ligger og slumrer
i Guds M en igh ed og blot skal vækkes.
Og kristen Ungdom skal betænke: Vilde det dog ikke
have været skæbnesvangert for vort lille Land med den store
Hovedstad, om denne nu i dette Øjeblik havde lignet Byer
som Berlin og Hamborg, hvor Guds Kirke efterhaanden er